Har du viden og erfaring med pædagogik, didaktik og integration af it i læringsmiljøer? Så kan du blive en nøgleperson i udviklingen af fremtidens skole og læring.Vi søger en engageret og udviklingsorienteret kollega, der har en solid forståelse for pædagogik og didaktik, samt kompetencer inden for it og teknologi. Med din indsigt i læring og din erfaring med inddragelsesprocesser vil du spille en central rolle i at styrke det pædagogiske it-arbejde i både skoler og dagtilbud.
Vi har fokus på at bringe ny teknologi ind i læringsmiljøer, styrke teknologiforståelsen i folkeskolen og sikre en praksisnær implementering af krav til it-sikkerhed. Hvis du motiveres af at vejlede ledere, lærere og pædagoger, samtidig med at du arbejder struktureret og med blik for børnenes perspektiv, så er det dig, vi leder efter!
Vores ønsker til en ny kollega- Du har viden om pædagogik og didaktik med et IT-mæssigt fokus.
- Du har teknisk ekspertise og en solid forståelse for IT-systemer og programmer på skoleområdet.
- Du har erfaring med at vejlede ledere, lærere- og pædagogteams, og fokus på hvordan nye krav til pædagogisk it og it-sikkerhed kan implementeres i praksis.
- Du er udviklingsorienteret og har blik for at bringe ny teknologi ind i skolen til gavn for elevernes læring og det pædagogiske personales arbejde.
- Du kender til teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen og har blik for integration af teknologi i fag og læringsmiljøer.
- Du arbejder struktureret og med gode evner for koordinering.
- Du har erfaring med at lede inddragelsesprocesser i dagtilbud og skoler.
- Du finder værdi i at samarbejde med kollegaer på mange forskellige niveauer og har fokus på børnenes perspektiv.
- Du er god til at fokusere og kommunikerer enkelt og tydeligt på skrift og i tale.
- Du har en uhøjtidelig omgangstone og let til grin, selv når opgaverne står i kø.
Du bliver en del af et team, hvor du både bidrager til at udvikle fremtidens læringsmiljøer og håndterer vigtige driftsopgaver i hverdagen. Driftsopgaver kan fx være relateret til processer omkring kontrol af brugerrettigheder, opgaver relateret til GDPR og sikring af, at it-systemerne fungerer optimalt i skolernes praksis.
Kom med på holdetDu vil blive en del af et nyoprettet tværgående konsulentteam, som består syv konsulenter, der arbejder på skole og dagtilbudsområdet. I teamet har vi forskellige profiler, som kan supplere og understøtte hinanden i opgaveløsningen. Vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem forvaltning, dagtilbud og skoler.
Konsulentteamet er en del af Center for Dagtilbud, Skole, Fritid og Idræt og er fysisk placeret på Prøvestenen i Snekkersten, tæt på motorvejsafkørsel og på offentlig transport.
Vi tilbyder en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med højt til loftet. Samtidig er der stor frihed til selv at præge sine opgaver. Maden i vores kantine får rosende ord med på vejen, og snakken går lystigt i frokostpausen på kryds og tværs af fagligheder.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i ny løn. Der indhentes straffeattest og børneattest. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025.
AnsøgningVi henviser til, at du søger stillingen via knappen ”Send ansøgning”, som du finder herunder.
Ansøgningen skal være os i hænde
senest 13. januar 2025 med henblik på samtale den 23. januar 2025.
Flere oplysningerFlere oplysninger fås hos teamleder Hanne Nøddekær på telefon 25312731 eller mail
nodde@helsingor.dk eller hos ledelseskonsulent Maja Fromseier Petersen på telefon 25312790 eller mail mfp11@helsingor.dk
Du kan læse mere om Helsingør Kommune på kommunens hjemmeside
www.helsingor.dk.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.