Gå til sidens indhold
Billedet viser Helsingør Kommune i en given situation. Klik for at gå til Helsingør Kommune forside.

Social – og Sundhedsassistenter i fast aftenvagt søges til Sundhedshuset i Helsingør (Rehabilitering og Træningscenter)

Helsingør Rehabiliterings- og Træningscenter flyttede januar 2023 ind i Helsingørs nye sundhedshus. Vi trives i vores nye flotte lokaler, og glædes dagligt over at kunne tilbyde vores borgere ophold i disse gode fysiske rammer. Er du SSA og er du blevet nysgerrig på at høre hvad vi i øvrigt kan tilbyde, så læs videre her:

Hvem er vi:
På HRT har vi plads til 50 borgere på midlertidigt døgnophold, fordelt på to afsnit. Vi har et stærkt fokus på faglighed, tværfaglighed og vi har en høj repræsentation af tværfaglige samarbejdspartnere. Du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med mange forskellige faggrupper, bla sygeplejersker, udviklingspersonale, Social- og Sundhedsassistenter, Social- og Sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, farmakonomer, vagtplanlæggere, talepædagog og neuropsykolog. Vi har også et tæt samarbejde med Helsingør kommunes Akutteam, som er både organisatorisk og fysisk placeret på HRT. Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, SSA-elever, SSH-elever og ergoterapeut studerende, og vi har en kultur hvor undervisning, oplæring og udvikling af kompetencer er en del af vores hverdag.

Hvilke borgere kan du møde hos os:
”Vores borgere kommer direkte fra hospitalet. De er ofte multisyge og komplekse. De kan være komplekse fysisk, men de kan også være komplekse både kognitivt og socialt. Borgerne kommer fra alle slags afdelinger og specialer, det gør at man altid har mulighed for at blive udfordret og lære nyt. Fordi vores borgere kommer direkte fra hospitalet, kræver deres tilstand ofte at man virkelig bruger sit kliniske blik til at vurdere deres tilstand”
Anna sygeplejerske

Vi modtager borgere fra medicinske og kirurgiske specialer. På det ene af vores døgnafsnit har vi samlet de borgere som kommer til os med neurologiske problemstillinger. De fleste borgere kommer på et midlertidigt ophold med et genoptræningsformål. Vi har også borgere som kommer til os med henblik på et palliativt/terminalt forløb.

Hvad har vi for nogle opgaver:
”Vi har mange forskellige opgaver. Klinisk vurdering af borgerne, både når de er stabile og når de er ustabile, at bevare overblikket i komplekse situationer fx i akutte situationer. Vi har meget kommunikation med andre samarbejdspartnere, fx egen læge, hospitalet, visitationen. Vi arbejder tæt sammen tværfagligt for at skabe så gode borgerforløb som muligt med en rehabiliterende tilgang. Vi møder hele tiden nye opgaver, fordi vores borgere kommer fra så mange forskellige specialer. Vi hjemtager også flere og flere komplekse sygeplejeopgaver fra hospital til os i kommunen, derfor udvikler vi os selv og hinanden hele tiden. Vi bruger en del tid på at udvikle os fagligt sammen med vores kolleger med særlige funktioner……..sårsygeplejerske, udviklingssygeplejerske, udviklings-assistent”
Tanja sygeplejerske

Hvad ønsker vi os for en kollega:
”Vi ønsker os en kollega som er troværdig. En kollega som er fagligt interesseret, kender sin egen faglighed og er interesseret i at sparre med os andre, som både kan dele ud af sin viden og tage imod viden. Vi vægter god humor og et godt arbejdsmiljø højt og vi vil gerne have en kollega som også har det sådan. Jeg tænker at hos os møder man på arbejde med et smil, og går hjem med et smil”
Henriette SSA

Når du starter hos os, tilrettelægger vi et individuelt introduktionsprogram til dig, som er tilpasset dine kompetencer og din tidligere erfaring. Vi vil efter din introduktionsperiode afholde op følgende samtaler med dig, hvor din trivsel og din faglige udvikling er i fokus. Her lægger vi planen for dit videre forløb hos os, så vi sikrer os at du fortsat føler dig tryg og i udvikling.

Er du uddannet SSA, er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om hverdagen på HRT og jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Selsholt på telefonnr. 41 86 93 61 eller afdelingsleder Dorte Bartholdy på telefon 25 31 13 74. Vi tager også meget gerne imod dig, hvis du har lyst til at komme på besøg. For at sikre at du ikke går forgæves er det en god ide, hvis du ringer og laver en aftale med os forinden.

Vi glæder os til at høre fra dig:
Vi afholder samtaler mandag d 25.11.24. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist d. onsdag d 20.11.24. Vi søger en fast aftenvagt til en fast stilling. Stillingen er til besættelse fra 1. januar 2025 eller efter aftale. Timetal og vagtrul efter aftale. Weekend vagt hver anden weekend.
Stillingerne er omfattet af ny løn efter gældende overenskomst.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.