Om lærepladsen
Grundforløb 2 mod Social- og sundhedshjælperuddannelsen er for dig, som ønsker at blive ansat fra Grundforløb 2 (GF2) til hovedforløbet til Social- og sundhedshjælper.
Grundforløb 2 er starten på din uddannelse, der fortsætter med hovedforløbet til social- og sundhedshjælper. Du kan få løn fra den dato, du starter på grundforløbet og til du slutter din uddannelse som social- og sundhedshjælper.
Du skal vælge uddannelsen, hvis du har lyst til et job, hvor du er med til at skabe livskvalitet og tryghed for ældre, svækkede eller syge mennesker.
Som social- og sundhedshjælper opnår du viden og færdigheder inden for professionel omsorg, pleje og praktisk hjælp i et rehabiliterende perspektiv.
Du lærer at arbejde med borgere i eget hjem eller på plejehjem, så du kan varetage opgaver som:
- personlig pleje, for eksempel hjælp til daglig hygiejne og påklædning
- praktisk hjælp, for eksempel rengøring, ordne og servere mad og drikke
- samarbejde med borgere om at skabe et godt, meningsfuldt og aktivt hverdagsliv
- dokumentation af dine opgaver hos borgeren
- rehabilitering, hvor du vejleder og motiverer borgeren til at klare dagligdagen selv
- dialog og samarbejde med borgeren og dennes pårørende
- tæt sparring og samarbejde med dine kolleger
I hele forløbet er du ansat i Rødovre Kommune, og har kontakt til medarbejderne i vores centrale uddannelsesteam. Du kommer i oplæring i vores hjemmepleje og/eller på et af vores plejehjem.
Derfor skal du vælge os
I Rødovre Kommunes uddannelsesteam er vi to uddannelseskonsulenter og en administrativ medarbejder som har en stor interesse for elevernes trivsel, velfærd og uddannelse.
Vores elever udtrykker glæde over det nære samarbejde og for, at vi altid tager os tid til at tale med dem.
Vi har i udgangspunktet altid faste vejledere på lærepladserne, som alle er uddannet eller bliver uddannet som vejledere og derved har stor interesse og kendskab til uddannelse, mål og forventninger til at have elever.
Vejlederne modtager endvidere supervision på vejlederrollen.
Oplæringsperioderne er meget strukturerede, og der forventes stor faglighed af alle ansatte. Som elev deltager i et 3 dages kursus i arbejds- og forflytningsteknik en til to gange under uddannelsen
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og indgår en uddannelsesaftale med Rødovre Kommune som følger gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Alle SOSU-elever i Rødovre Kommune over 25 år, får voksenelevløn under hele uddannelsen.
Hvis du er under 25 år, får du elevløn under hele uddannelsen.
Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker mere information, er du velkommen til at læse mere på nedenstående link. hvor du også skal søge elevplads, hvis du ønsker at blive ansat i Rødovre Kommune.
https://rk.dk/borger/ledige-stillinger/elever/social-og-sundhedselever Husk at søge ind på den uddannelse, du konkret ønsker.
Du kan også læse mere om uddannelsen på SOSUH’s hjemmeside:
www.sosuh.dkRødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.