Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Pædagog søges til Det Specialpædagogiske Center

Vil du være med til at skabe stærke deltagelsesmuligheder for børn med særlige behov i et specialpædagogisk læringsmiljø og brænder du for at skabe et fantastisk klub tilbud?

Det Specialpædagogiske Center søger en pædagog til vores afdeling på Valhøj.
 

Om jobbet

Du bliver en del af et tværfagligt team omkring elever med blandt andet autismespektrumforstyrrelser, ADHD og socioemotionelle udfordringer.

Vi arbejder med tydelig struktur, relationsarbejde og forudsigelige læringsmiljøer. Her sætter vi elevernes trivsel og udvikling i centrum.

Vi søger dig, der kan se dig selv både i skolen (6.kl.) og i klubben og:
  • har erfaring fra/stor interesse for specialområdet
  • kan arbejde struktureret og relationelt
  • er tydelig og anerkendende
  • kan gå aktivt ind i tværfagligt samarbejde
  •  både har blik for trivsel og udvikling.
  • brænder for klub og det kan kan

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder
  • engagerede og fagligt ambitiøse kollegaer
  • tæt teamsamarbejde
  • sparring og kompetenceudvikling
  • mulighed for at gøre en stor forskel for børnene.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Startdato 1. november 2026.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Birgitte Gildberg 23 32 68 40 eller skoleleder Rikke Frederiksen 22 82 49 00.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest 28. august 2026. Send den online på knappen ’Søg stillingen’/’Ansøg online’.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.