Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Udviklings- og kvalitetskonsulent i Genoptræning & Hjælpemiddelservice

Vil du være med til at styrke kvaliteten i vores opgaveløsning og sikre, at udvikling bliver omsat til praksis?

Genoptræning og Hjælpemiddelservice i Rødovre Kommune søger en udviklings- og kvalitetskonsulent. Din opgave bliver at understøtte faglig udvikling, kvalitetsarbejde og implementering på tværs af organisationen. Funktionen er ny og vi etablerer den, for at styrke udviklings- og kvalitetsarbejdet i Genoptræning og Hjælpemiddelservice.
Vi søger en medarbejder med stærk sundhedsfaglig baggrund. Du skal skabe sammenhæng mellem faglig udvikling, kvalitet og kompetenceudvikling i den daglige drift.

Det er vigtigt at kunne arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, depotteknikere og ledelsen. Du vil samtidig være en vigtig sparringspartner for ledelsen i arbejdet med kvalitet, udvikling og implementering af nye indsatser.

Vi samarbejder også med andre områder i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere, når det er relevant. Samtidig holder du øje med ny viden og nye muligheder for kvalitetsudvikling. Du er med til at omsætte viden og udviklingsinitiativer til konkrete forbedringer i hverdagen.

Stillingen er tværgående og uden personaleansvar. Du får en fagligt understøttende og koordinerende rolle i tæt samarbejde med ledelse og medarbejdere.

Opgaverne er alsidige. Du vil bl.a. skulle
  • understøtte faglig udvikling, kvalitet og en læringsorienteret praksis i kerneopgaven
  • identificere behov for udvikling og kvalitetsforbedringer
  • understøtte udviklingen af arbejdsgange, metoder og standarder
  • planlægge og gennemføre implementering af nye tiltag, arbejdsgange og indsatser
  • følge op på udviklings- og kvalitetsinitiativer og bidrage til, at de bliver en del af praksis
  • facilitere læringsaktiviteter, videndeling og kompetenceudvikling i forbindelse med nye arbejdsmetoder
  • indsamle, analysere og formidle data og viden
  • understøtte udviklingen af dokumentationspraksis, dataanvendelse og kvalitetsopfølgning
  • deltage i og koordinere tværgående udviklingsprojekter og samarbejdsfora på tværs af fagområder og enheder
  • understøtte analyser og beslutningsgrundlag for ledelsen.

Opgaverne tilpasses løbende i dialog med ledelsen og i takt med organisationens behov.

Din profil

Vi søger en medarbejder, der
  • er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut
  • har en videregående uddannelse, fx på diplom-, master- eller kandidatniveau inden for rehabilitering, sundhed, kvalitets- eller udviklingsarbejde
  • har erfaring med udviklings-, kvalitets-, implementerings- og/eller kompetenceudviklingsarbejde, gerne med projektledelse og procesfacilitering
  • har gode analytiske og formidlingsmæssige kompetencer
  • har erfaring med at facilitere læringsprocesser og skabe følgeskab omkring forandringer
  • kan skabe engagement, involvering og ejerskab omkring udviklings- og kvalitetsarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har stærke samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs
  • kan omsætte overordnede mål til praksis.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med dokumentation, datadrevet udvikling og FSIII.
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Derfor skal du vælge os

Hos Genoptræning og Hjælpemiddelservice bliver du en del af en organisation med fokus på faglighed, samarbejde og kvalitet. Vi tilbyder en nyoprettet funktion, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af kvalitet, faglighed og arbejdsgange. Du får et tæt samarbejde med ledelse, teamledere og engagerede medarbejdere i et stærkt tværfagligt miljø. Hos os får du en varieret hverdag med både selvstændige opgaver og tværgående samarbejde. Samtidig møder du en arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling og høj kvalitet.

Genoptræning og Hjælpemiddelservice er en del af Ældre og Omsorg i Rødovre Kommune. Her er ca. 55 medarbejdere fordelt på flere faggrupper og to matrikler. Vi arbejder for at skabe sammenhængende løsninger for borgerne gennem høj faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og løbende udvikling. Som faglig udviklings- og kvalitetskonsulent får du en central rolle i at understøtte kvalitet, læring og udvikling på tværs af organisationen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: 1. november 2026
Vi holder samtaler 23. september

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sara Roikjær
Leder af Genoptræning og Hjælpemiddelservice
Tlf. 30 76 81 61

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.