Bliv en drivkraft i anlæg og planlægning på en varieret portefølje af udearealer. Brug din erfaring her hos - vi søger en projektleder til større grønne anlægsopgaver.I Rødovre Kommune søger vi en erfaren landskabsarkitekt og projektleder, der vil være med til at forme byens fremtid gennem spændende anlægsprojekter og udvikling af offentlige rum.
Som projektleder hos os får du en central rolle i udviklingen af byens grønne og fælles områder – fra idéfase og projektering til realisering og drift. Vi har en aktiv dagsorden for klimatilpasning, biodiversitet og bæredygtig byudvikling, og vi søger en kollega der vil være med til at sikre, at vores fysiske projekter understøtter disse mål, samt at foreslå, fastsætte og udvikle nye mål til den grønne dagsorden.
Dine primære opgaver:- Projektledelse af større grønne anlægsprojekter – fx fritidsarealer, legepladser, parker, klimatilpasning, byrum og rekreative stiforløb
- Styring af tid, økonomi og kvalitet i alle projektets faser
- Samarbejde med rådgivere, entreprenører og kollegaer på tværs af fagområder
- Bidrage til langsigtet udvikling og strategier for kommunens udearealer
- Udarbejdelse og kvalitetssikring af udbudsmateriale og projektgrundlag
I afdelingen lægger vi vægt på samarbejde og dialog omkring projekternes gennemførelse. Vores arbejdsform afspejler at projekterne har mange interessenter, og at vi derfor lægger vægt på tæt samarbejde, både internt i afdelingen og på tværs af Teknisk Forvaltning - men vi har også et solidt og tillidsfuldt samarbejde med vores to største fagforvaltninger; Børne- og kulturforvaltningen samt Socialforvaltningen.
I kommunen har vi mange spændende projekter i gang på skolerne, daginstitutionsområdet, Kultur- og Fritidsområdet samt social- og plejeområdet – derfor har vi et sideløbende stort programarbejde i gang med allokerede programledere, som har høj prioritet i kommunen. Vi har stort fokus på at fremme helhedsplanlægning, bæredygtighed og biodiversitet i vores projekter, og du vil være en naturlig del af den fortsatte udvikling. Hvis du er nysgerrig kan du finde vores
biodiversitetsplan her.
Vi forventer os, at du:- Har en uddannelse som Landskabsarkitekt og har 5-10 års erfaring fra lignende stilling.
- Har solid erfaring med projektledelse af anlægsprojekter – meget gerne fra en offentlig kontekst
- Tænker strategisk og helhedsorienteret i forhold til både design og drift
- Er vant til at koordinere mange aktører og navigere i politiske og borgerrettede processer
- Kommunikerer klart og tydeligt, både skriftlig og mundtligt
- Har et godt humør.
Om os – et stærkt professionelt miljø i krydsfeltet mellem trafik, byggeri og landskabVi arbejder i tæt dialog, og dør om dør, med vores respektive driftsafdelinger. Det tætte samarbejde er noget vi virkelig værner om, og nyder i vores arbejde.
Du bliver en del af Anlæg og Vej, hvor vi arbejder tæt sammen om at udvikle, etablere og vedligeholde kommunens arealer. Vi er en tværfaglig enhed med landskabsarkitekter, arkitekter, konstruktører og ingeniører, der brænder for at skabe løsninger med både æstetik, funktion og langtidsholdbarhed.
Vi er kendt for en uformel og tillidsbaseret kultur med stor frihed under ansvar. Vores samarbejde med både borgere, politikere og eksterne rådgivere er præget af respekt, dialog og faglighed. Hvert område har en tilknyttet faglig teamkoordinator, og du ville således komme til at høre under den landskabsfaglige teamkoordinator..
Vi øver os hele tiden i at udvikle vores syn for helheden, mens vi læner os op ad vores respektive fagligheder - og vi søger en kollega der kan se en mening i det.Hos os får du:
- Et stærkt fagligt miljø, hvor samarbejde og tillid går hånd i hånd
- Indflydelse på store og små projekter, der har direkte betydning for borgernes hverdag
- En arbejdsplads i udvikling – med fokus på grøn omstilling og robust infrastruktur
- Skønne arbejdsforhold og en hyggelig tone i hverdagen
LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅRI henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er fuldtid 37 timer og placeret i Anlæg og Vej.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere
, kan du læse mere på
www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Hannah Rosa Rasch på tlf. nr. 28970908.
Send din ansøgning og CV via linket inden den 2. august 2026 – og vær med til at forme fremtidens Rødovre Kommune.
Vi forventer at holde samtaler i uge 33-35.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.