Pædagog med sprogpædagogisk profil.
Pædagog med sprogpædagogisk profil.
Om jobbet
Børnehuset Carlsro – et stærkt fagligt miljø med fokus på at understøtte gode børneliv - for alle børn
Vil du arbejde målrettet med tosprogede børns sproglige udvikling og være en vigtig brobygger for familier, der er nye i det danske dagtilbudssystem?
Vi søger en pædagog med en stærk sprogpædagogisk profil til Magnolia – et tilbud for børn, der ikke er indskrevet i dagtilbud. Her arbejder vi med børn med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde, og hvor nogle familier er nye i Danmark og har brug for støtte til at forstå og navigere i dagtilbuddet.
Du bliver en central voksen i mødet med familierne. Din rolle bliver at skabe trygge overgange og deltagelsesmuligheder for børnene.
Børnene i Magnolia er fuldt integreret i husets stuer. Derfor kommer du til at arbejde tæt sammen med det øvrige pædagogiske personale i hverdagen.
Dine opgaver vil være at
• arbejde systematisk med tosprogede børns sproglige udvikling i meningsfulde fællesskaber
• skabe deltagelsesmuligheder for børn med begrænsede dansksproglige forudsætninger
• tage imod familier og opbygge tillidsfulde relationer – også hvor kendskabet til dagtilbud er begrænset
• vejlede og samarbejde tæt med forældre om barnets sproglige udvikling og trivsel
• introducere familier til det danske dagtilbudskoncept og det pædagogiske arbejde i dagtilbud
• samarbejde med kolleger på stuerne om inkluderende læringsmiljøer.
Derudover vil du have
• tid til administrative opgaver og dokumentation
• ansvar for en del af opsøgende arbejde i forhold til børn i målgruppen
• opgaver med sprogvurdering og faglig vurdering af børns behov for Magnolia-tilbud.
Din profil
Dit fundament er pædagogikken
Du er uddannet pædagog og har en stærk interesse for – og gerne erfaring med – sprogpædagogik i en tosproget kontekst.
Vi lægger vægt på, at du
• har efteruddannelse eller kompetencer inden for sprogpædagogik og/eller dansk som andetsprog
• har viden om tosproget udvikling og kan omsætte den i praksis
• ser sproget som en nøgle til deltagelse, trivsel og læring
• har blik for ressourcer i sproglig og kulturel mangfoldighed
• kan skabe tillidsfulde relationer til familier med forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger
• kan arbejde opsøgende og tage ansvar for kontakt til familier
• arbejder systematisk med sprogvurdering, dokumentation og opfølgning
• er tydelig, robust og fagligt reflekteret.
Derfor skal du vælge os
Om Børnehuset Carlsro
Børnehuset Carlsro er et dagtilbud i Rødovre med en mangfoldig børnegruppe og ambitioner om høj faglig kvalitet. Vi ligger centralt i Rødovre
Vi arbejder med
• den styrkede pædagogiske læreplan
• Rødovre Kommunes fælles kvalitetsforståelse
• et målrettet fokus på sprogstimulerende pædagogik hele dagen
• Hanen-certificeret praksis.
Magnolia er en af de centrale indsatser i huset. Vi har særligt fokus på børn med behov for støtte i deres dansksproglige udvikling og deres deltagelse i fællesskaber.
Når du starter hos os, har vi et introduktionsprogram klar til dig, så du kommer trygt og godt fra start. Du vil få mulighed for at sparre med husets faglige koordinator eller dagtilbudslederen, og har souschefen som din nærmeste sparringspartner.
Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab
Vi er en engageret og fleksibel personalegruppe med høj grad af tillid, stærk faglighed og et fælles ønske om udvikling. Ledelsen er tæt på, og understøtter vores praksis i hverdagen. Vi ser mangfoldighed som en styrke, der både inspirerer og udfordrer os.
Hos os får du
• en specialiseret stilling med fokus på tosprogede børns udvikling
• mulighed for at gøre en tidlig og afgørende forskel for børn og familier
• et fagligt stærkt arbejdsfællesskab med fokus på udvikling og refleksion
• en ledelse, der prioriterer faglig sparring og kvalitet i praksis.
Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – uanset sproglig og kulturel baggrund.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi søger en pædagog med sproglig profil på 37 timer om ugen.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lykke
Cederblad på 30 76 87 40 - du kan evt. få en rundvisning.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest 10. august 2026. Klik på knappen ”søg stillingen” for at sende din ansøgning.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Den sidste samtale d. 19. august 2026.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.