Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Social og sundhedsassistent til fast aftenvagt

Social- og sundhedsassistent til fast stilling i aftenvagt
Brænder du for rehabilitering og tværfagligt samarbejde? Har du lyst til at gøre en forskel for borgere med behov for midlertidigt ophold? Så er du måske vores nye kollega!

Om Midlertidige døgnpladser:
”Enheden rummer i alt 29 pladser med borgere med behov for kortvarigt ophold, typisk efter udskrivelse fra hospital eller i forbindelse med akut opstået behov. Pladserne dækker både somatiske og rehabiliterende formål og forløbene varierer en del fra både neurologiske og ortopædkirurgiske forløb til medicinske og palliative forløb. Herunder pladser til borgere med demens.

Vores tværfaglige team består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter samt en diætist.  Alle understøtter den faglige indsats og kvalitet i borgerforløbene.

Dine opgaver
Som aftenvagt vil du og dine kollegaer sammen understøtte borgernes fysiske- og kognitive funktionsevner ud fra en rehabiliterede tilgang samt varetage sygeplejefaglige indsatser i samarbejde med sygeplejersken. Du vil ligeledes være en vigtig del af samarbejdet med pårørende.

Vi søger dig, der:
- Er autoriseret social- og sundhedsassistent
- Har interesse for rehabilitering og gerne erfaring fra ældreområdet
- Trives i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at bidrage med din faglighed
- Er engageret, fleksibel og ansvarsbevidst

Vi tilbyder:
- Gode kolleger i et engageret og udviklingsorienteret team
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet og borgerens mål
- Mulighed for faglig sparring og udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
Midlertidige døgnpladser er en spændende og fagligt udfordrende arbejdsplads, der løbende er under forandring og samtidigt i proces med at overgå til Regionen
Om Sundhedsreformen: Politisk er det besluttet, at alle Midlertidige Døgnpladser i kommunerne overgår til regionerne pr. 1. januar 2027. Du vil efter en grundig introduktion til opgaverne og erfaring fra efteråret være rustet til at starte sammen med dine kolleger på en af 7 lokationer i Regionen. Vi er aktuelt i gang med en proces, hvor vi kan ønske lokation for vores kommende arbejdsplads. I efteråret 26 sætter vi sammen med Regionen gang i en proces, hvor vi sammen vil planlægge, hvordan vi bedst muligt bliver klar til opgaven i andet regi. Du er som fast medarbejder sikret en stilling i Regionen efter 1. januar.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 24.6. 2026. For yderligere oplysninger eller besøg af enheden, kontakt teamleder for plejen Katrine Reffstrup Hansen på telefon 40219204 eller leder for MDP Marianne Wenkens på telefon 3076 8089.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi tager løbende ansøgere til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Der er ansøgningsfrist 24.6.26.

Praktisk information:

Ansættelsesstart: 1.8.26 eller efter aftale.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.