Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Pædagogmedhjælper til fast morgenåbning og vuggestue - Rønneholm

Om jobbet

Er du morgenfrisk, og har du lyst til at være med til at give børnene en tryg og god start på dagen? Hos os møder du engagerede kollegaer, glade børn og en hverdag, hvor fællesskab, omsorg og udvikling går hånd i hånd. Vi søger en pædagogmedhjælper, der har lyst til at gøre en forskel og være med til at skabe trygge og inspirerende rammer for børnene i Rønneholm

Vi søger en pædagogmedhjælper på 15 timer om ugen i tidsrummet kl. 7-10. Du bliver en del af vores faste morgenåbnerteam bestående af tre medarbejdere, hvor I sammen skaber rolige og nærværende morgener for børn og forældre. Efter morgenåbningen fra kl. 7-7.30 vil du være tilknyttet vores vuggestue. 


Hvem er vi?
Vi håber at være din kommende arbejdsplads. Vi er en integreret institution i Rødovre med fokus på nærvær, fællesskab og det gode børneliv.

Vi er en alsidig personalegruppe som foruden det pædagogiske personale består af to køkkenansvarlige og en synlig og nærværende ledelse og en fælles lyst til at skabe de bedste rammer for det gode børneliv. Vi er et hus, hvor der er højt til loftet med masser af muligheder, og hvor du kan være med til at sætte dit præg. Vi et stort arbejdsfællesskab, der er optaget af hvordan vores lærings- og legemiljøer, understøtter det enkelte barn og børnefællesskabernes trivsel og udvikling.

Rønneholm er en daginstitution som ligger tæt ved Damhussøen, og har ca. 200 børn i alderen 0-6 år og 45 ansatte fordelt på tre afdelinger, som er i rivende udvikling. Vi har 12 stuer i alt fordelt på fem vuggestuer, og seks børnehavegrupper samt 8 §4 pladser der er fordelt på tre af vores børnehavegrupper. Vi har gode faciliteter i form af et stort dejligt fællesrum i midten af huset, som vi bl.a. bruger til grov motoriske forløb eller dyrker yoga med børnene. Vi har en teatersal, et kreativt værksted og to legepladser. Vores nabo er en byggelegeplads, hvor vi har adgang til kaniner, geder, grise, høns og bålplads.

Vi vægter det gode børneliv højt, hvilket for os betyder
  • et liv med nærværende, engagerede og omsorgsfulde voksne
  • det levede liv i nuet fyldt af fordybelse i leg, samvær og aktivitet
  • en udfoldelse af relationer og personlighed.

Din profil

Ingen kan alt, men vi kigger efter dig som er/kan
  • morgenfrisk og trives med at tage ansvar fra dagens start.
  • omsorgsfuld og kan skabe tryghed
  • engageret og nærværende i samspillet med børn
  • nysgerrig på den pædagogiske praksis hos både kollegaer og sig selv
  • tage ansvar og træffe beslutninger
  • bevare roen og overblikket i en pulserende hverdag
  • indgå konstruktivt i hverdagens rutiner
  • fleksibel og omstillingsparat i samarbejdet
  • skabe tillid og samarbejde med forældrene.

Derfor skal du vælge os

Vi kan heller ikke alt, men er stolte af
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • et fantastisk samarbejde mellem stuerne, hvor vi løfter i flok - alle børn er alles børn
  • et hus med god stemning, hvor vi vil børnene og hinanden
  • skemalagte stuemøder
  • planlagt kollegial refleksion og sparring
  • Mentortid i opstartsperioden
  • et stærkt forældresamarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk under ledige stillinger eller Rønneholms egen hjemmeside Børneinstitutionen Rønneholm (aula.dk). Du er også altid velkommen til at kontakte en kommende kollega Julie 30768602 eller Maja 30768614.

Ansøgning

Vi vil løbende holde samtaler, men send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest d. 17. juni 2026.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.