Om jobbetVestbad er et større aktivitetshus som dagligt får besøg af omkring 1000 gæster, der bruger husets faciliteter inklusive svømmehallen og friluftsanlægget. Vi er ca. 60 kollegaer fordelt mellem svømmehal, fitnesscenter, fysioterapi, wellnessafdeling og reception/café.
Til at indgå i vores livredderteam søger vi:
- Timelønnede medarbejdere / vikarer
- 1 deltidsmedarbejder ca. 6 timer ugentligt (hver 2. weekend)
- 1 deltidsmedarbejder ca. 3 timer ugentligt (hver 4. weekend)
I din ansøgning bedes du skrive, hvad du er interesseret i.
De primære arbejdsopgaverI Vestbad varetager livredderne det daglige møde med vores badegæster og skaber tryghed gennem synlighed og positiv kommunikation. Du skal:
- Holde opsyn ved bassiner og faciliteter i svømmehal og omklædning
- Stå for daglig rengøring og øvrig renholdelse/soignering i vådområder
- Yde kundepleje og servicefunktioner
Din profilVi forventer, at du
- har lyst til at være livredder og har / kan tage erhvervslivredderprøven
- er en habil svømmer og kan dykke - resten kan vi lære dig
- fremstår myndig og rolig samt kommunikerer konstruktivt til/med andre
- er initiativrig og servicemindet over for gæster og kolleger
- indgår aktivt i teamets trivsel og har gode samarbejdsevner
- er fleksibel og omstillingsparat i forhold til opgaver og arbejdstid
- arbejder selvstændigt og effektivt både som en del af teamet og individuelt
Relevant erfaring er en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen.
Du skal kunne fremvise ren straffe- og børneattest.
Derfor skal du vælge os:I Vestbad får du:
- erfaring fra et helt unikt sted med både indendørs og udendørs svømmefaciliteter
- en spændende stilling i et hus fyldt med gode kollegaer
- en arbejdsplads, som er kreativ, dynamisk og sjov at være en del af
- en dagligdag hvor vi til tider har travlt og andre mere stille perioder
- en arbejdsplads der vægter ordentlighed, trivsel og godt arbejdsmiljø
- en ledelse der har kompetenceudvikling på dagsordenen i hele organisationen
- et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskelligheder
Du vil i det daglige referere til Michella, der er teamleder for livredderne, men vil også have en stor kontaktflade med resten af ledelsesteamet og kollegaer i Vestbads øvrige teams.
Løn- og ansættelsesvilkår:I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation FOA.
Arbejdstiden varierer fra 05:00 – 22:15 i hverdagene og 06:30 – 19:00 i weekenderne. Fordelt på vagter af ca. 6-8 timers varighed.
Hvis du vil vide mereEr du velkommen til at kontakte teamleder Michella på tlf. 30 76 94 55.
AnsøgningSend din ansøgning online med relevante bilag og referencer: Tryk "Søg stillingen"
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 11. maj.
Samtaler afholdes mandag den 18. maj og indeholder en fysisk prøve i vand for alle. Prøven skal afklare om du vil være i stand til at bestå en erhvervslivredderprøve. Husk derfor badetøj og håndklæde, hvis du bliver indkaldt til samtale.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.