Afdelingsleder eller Faglig koordinator til børnehaven, der kan gå foran med ord og handlingEt meningsfuldt og givende arbejde
hvor du selv er med til at præge din hverdagVil du være med til at udvikle betydningsfulde børnefællesskaber i vores skønne børnehus med en naturprofil, hvor vi møder alle børn med, at de er unikke og derfor indeholder mange gode kvaliteter og egenskaber? Er du omsorgsfuld, nærværende og har du det gode overblik, så vi sammen kan løfte den pædagogiske kvalitet? Så er det dig som afdelingsleder eller faglig koordinator i børnehaven, vi er på udkig efter i Børneinstitutionen Skanderup.Er du optaget af det gode børneliv og at skabe gode relationer? Vil du være en del af et anerkendende fagligt fællesskab, hvor du kan være med til at understøtte og udvikle høj kvalitet i Børneinstitutionen Skanderup sammen med dagtilbudslederen, Souschefen og vores dygtige pædagogiske personale? Så er det lige præcis dig som afdelingsleder eller faglig koordinator, vi er på udkig efter.Når du starter i Skanderup, vil du opleve, at her: - skal børnene føle sig som en betydningsfuld del af fællesskabet.
- er kerneopgavenat skabe rammen for at hvert enkelt barn udvikler sig og oplever at føle sig kompetent med udgangspunkt i, at alle børn har et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være deltagere i egen læring.
- bliver du en del af et anerkendende fagligt arbejdsfællesskab, hvor det er åben dialog og kerneopgaven, der binder os sammen, og humoren der gør det hele lidt lettere.
- er der plads til visioner, refleksioner, nysgerrighed og forskellighed, og vi lytter til dig.
Vi søger en afdelingsleder eller faglig koordinator, der vil være med til at videreudvikle samt understøtte kvalitet i Skanderups pædagogiske praksis. Du har mod til at vejlede både børn, forældre og kollegaer ved at gå foran i den pædagogiske praksis. Som afdelingsleder eller faglig koordinator vil du skulle arbejde tæt sammen med det pædagogiske personale, eksterne samarbejdspartnere og ledelsesteamet.
Om SkanderupBørneinstitutionen Skanderup er en integreret institution med 48 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn. Vi ligger centralt i Rødovre med god adgang til både offentlig transport, bibliotek, en byggelegeplads og med grønne udflugtsmål som fx Vest volden, Engen og Damhussøen tæt på.
Vores fysiske rammer er gode, og vi har en stor grøn legeplads med mulighed for bevægelse og fordybelse. Vi arbejder i øjeblikket både indvendigt og udvendigt på vores rammer, så de bliver endnu bedre. Vi har også ladcykler med motor, så vi kan komme omkring.
Der er et månedligt personalemøde i aftentimerne, stuemøde hver 14. dag i dagtimerne samt to årlige personalelørdage, hvor vi fordyber os i faglige temaer. Alle pædagoger har 1 times forberedelse om ugen. Pr. 1. januar 2026 har alle pædagoger på 30 timer eller derover 1 times pædagogisk forberedelse.
Vi kører dagligt med vores kommende skolebørn til vores skovhus midt den idylliske Hareskov. Her er der højt til himlen, fuglefløjt og rig mulighed for, at vi kan fordybe os i skovens muligheder og for frisk luft. Med de muligheder, der byder sig i skoven, skal vi arbejde intensivt med at gøre vores søde børn skoleparate, så de får den bedste overgang til og start på deres skoleliv.
Vi er optaget af arbejdet med den styrkede læreplan og en systematisk evalueringskultur. Vi har fokus på legen, læringsmiljøer og børnenes deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt et fokus og udvikling af vores naturprofil.
Og her vil du skulle være en tydelig fagprofessionel afdelingsleder eller koordinator der både kan gå bagved, ved-side-af og foran i den pædagogiske praksis.
Du vil få dagtilbudslederen og souschefen som din nærmeste sparringspartner.
Dit fundament er pædagogikkenDu er selvfølgelig uddannet pædagog og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med børnehavebørn. Det vil også være et plus men ikke et krav, hvis du har erfaring med ledelse. Derudover er det er vigtigt for os, at du er:
- Struktureret – dit overblik sikrer den pædagogiske hverdag i forhold til udarbejdelse/justering af skema og personaleressourcer. Du formår at prioritere din dag, så den giver mest mening i forhold til de arbejdsopgaver, du skal løse. Desuden er det naturligt for dig at gå systematisk til dine opgaver, hvad end det gælder skema, dokumentation/GDPR, samarbejdet om børn eller dine administrative arbejdsopgaver
- Professionel - dit udgangspunkt er altid barnet/børnegruppen og lysten til at skabe de bedste læringsmiljøer, relationelle såvel som fysiske og æstetiske. Du er bevidst om dit faglige ståsted og kan skelne mellem at være privat, personlig og professionel
- Kommunikativ stærk både mundtlig og skriftlig. Du har fx lyst til og mod på at deltage i personale- og forældresamtaler, udarbejde beskrivelser af børn samt give pædagogisk sparring
Udviklingsorienteret - du skal naturligvis have lyst til at være med i den konstante udviklingsproces, der er i et dagtilbud. Du skal bidrage til udvikling, refleksion og evaluering, og du skal kunne sætte retning ud fra vores visioner. Kort sagt;
du skal turde gå forrest og sætte baren højt for den pædagogiske kvalitet i SkanderupFor det pædagogiske personale, er det vigtigt, at du er bevidst om dit pædagogiske ståsted og ansvar, og at du kan danne dig et overblik. Du har mod på at være med til at sætte kursen for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i et respektfuldt samarbejde. Du kan gå foran i den pædagogiske praksis.
For ledelsen er det vigtigt, at du er fagligt velfunderet, normkritisk og refleksiv i din tilgang til det pædagogiske arbejde og i dit samarbejde med alle, da vores vision er at blive det bedste dagtilbud for alle børn med en høj faglig kvalitet i pædagogisk praksis
I Skanderup er du en del af et ledelsesteam på tre – én dagtilbudsleder, én souschef med blik i vuggestuen og dig som afdelingsleder eller faglig koordinator i børnehaven. Vi har organiseret os sådan, for at sikre en tilgængelig og tydelig ledelse. Dine timer vil være 32 timer på en stue og 5 timer til administrativt. For at sikre pædagogiske sparring- og udvikling, forældresamarbejde m.m. i hele børnehaven skal du kunne se dig selv, være deltagende på de andre stuer, ved at bytte stue med en kollega f.eks. en formiddag. I ledelsen og blandt det pædagogiske personale sætter vi pris på at der er plads til forskellige perspektiver. Vi øver os i at give sparring til hinanden og samtidig vise tillid til vores kollegers kompetencer. Vi er godt i gang med at opbygge et ”nyt” hus, og det er derfor vigtigt for os, at du kan se dig selv i et hus hvor vi sammen sætter rammerne og viser vej med en tydelig struktur.
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
, kan du læse mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Leder Camilla Skjoldager eller Souschef Helene Kristensen på tlf. 36378680
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 24. februar
2025. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Der vil afholdes løbende ansættelsessamtaler, dog med sidste samtale d. 26. februar 2025
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.