Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Udviklingskonsulent med en stærk procesforståelse og gode samarbejdsevner

Vil du være med til at styrke organisationen i en kommune med et højt ambitionsniveau - helt tæt på de strategiske beslutninger og i direkte samarbejde med direktionen og borgmesteren? Så skal du søge jobbet som udviklingskonsulent i enheden Strategi og Udvikling.
Om jobbet

I Rødovre har vi valgt, at de rigtige løsninger og den gode velfærd er noget, vi skaber sammen i samspillet mellem politik, civilsamfund, frivillige foreninger, virksomheder og borgere. Mellem erfaringer fra det liv, der leves, den faglighed, der er til stede, og de politiske ideer og visioner. Vi kalder det Sammen om Rødovre. Vi er ambitiøse, og skal fortsat tage nye skridt og til det har vi brug for flere gode kræfter, og vi søger derfor en udviklingskonsulent til enheden Strategi og Udvikling.
Enheden er en central udviklingsenhed, der understøtter organisationen med konsulentbistand i prioriterede strategiske indsatser. Det er derfor en enhed med mange kontakt- og snitflader ud i organisationen, og vi har en brugercentreret tilgang til vores opgaveløsning, fordi vi tror på, at vi skaber de bedste løsninger ved at inddrage dem, de skal skabe værdi for.

Vi søger en kollega, der har solid erfaring med sekretariatsbetjening i en politisk ledet organisation. Du trives med at facilitere processer, er nysgerrig på andres perspektiver og formår at skabe samarbejde på tværs.

Din profil: Proaktiv, selvstændig og med stærke samarbejdsevner
Vi ved, at ingen kan alt, men vi leder efter dig, som:
 
  • Er dygtig til embedsmandshåndværket, når der skal leveres direktionsoplæg, direktionsnotater, og dermed fortsætte udviklingen og professionalisering af direktionsbetjeningen sammen med kollegaer i staben.
  • Har erfaring med at servicere politiske ledelser samt arbejde med strategi, koordinering og udviklingsopgaver i en politisk styret organisation.
  • Er god til at formulere sig klart og tydeligt i både skrift og tale, og kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger og formidle dem, så de bliver forståelige for andre.
  • Har gode samarbejdsevner, er idérig og arbejder positivt samt konstruktivt sammen med både kolleger og ledere uanset faglig baggrund. Samtidig er det også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og tør at gå forrest.

Din opgaveportefølje vil være meget afvekslende, og vil bl.a. bestå af direktions- og borgmesterbetjening, procesfacilitering og organisationsudvikling. Du skal være klar på at træde til, hvor der er behov og trives i et miljø med ofte korte deadlines. Du vil skulle understøtte tværgående projekter i hele organisationen og bistå fagforvaltninger med de udfordringer de står med, herunder implementeringen af sundhedsreformen.

Vi tilbyder
I Strategi og Udvikling har vi ansvar for en række tværgående strategiske programmer og initiativer, og vi hjælper og understøtter organisationen bredt. Enheden består af 10 konsulenter med forskellige baggrunde og kompetencer indenfor fx direktions- og sekretariatsbetjening, kommunikation, projektledelse, procesfacilitering, borgerinddragelse mv. Vi har en høj konsulentfaglighed og vi er ambitiøse i vores opgaveløsning, samtidig med at vi vægter det gode arbejdsfællesskab og et højt humør.
 
  • En masse gode og dygtige kollegaer, der sammen med dig har ambitioner for Rødovre Kommunes fortsatte udvikling som en stærk velfærdskommune
  • Du bliver en del af et team, hvor vi interesserer os for og er nysgerrige på hinandens fagligheder, kompetencer og idéer
  • Stærke faglige miljøer med faglig sparring på tværs, hvor alle bidrager til fællesskabet og til at skabe et godt arbejdsmiljø, som vi i Rødovre Kommune værner om og vægter højt

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart 1. februar 2026.
Arbejdssted: Strategi og Udvikling – Rådhuset 1. sal, Rødovre Parkvej 150.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at sende en sms til leder af enheden, Katrine Hagenbæk Sørensen på telefon 40 91 27 10, så giver Katrine dig et ring.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 4. december 2025. Stillingerne søges via knappen “Søg dette job" her på siden.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.