I Søtorp drømmer vi stort – og handler på det. Vi er i fuld gang med at skabe et dagtilbud, hvor børn trives, lærer og udvikler sig i meningsfulde og inspirerende læringsmiljøer. Her er naturen ikke bare en kulisse, men en aktiv medspiller i hverdagen. Vi tror på, at høj faglighed, stærke fællesskaber og nysgerrighed skaber de bedste rammer for både børn og voksne.
Vi er ved at skabe et stort arbejdsfællesskab med fokus på systematik, mange små læringsmiljøer og inddeling i mindre børnegrupper – og naturligvis med stort fokus på den naturfaglige profil. Så du skal kunne tænke natur og udeliv ind i hverdagsrutinerne og din pædagogiske praksis og kunne se dig selv i nedestående punkter:
- Du ser naturen og udelivet som en kilde til varieret og meningsfuld læring.
- Du møder børn med nysgerrighed og anerkendelse – og arbejder ud fra et fagligt perspektiv.
- Du er team-orienteret og arbejder målrettet med læringsmål og refleksion i hverdagen.
- Du har lyst til at være med på Søtorps faglige rejse og bidrage med dine idéer, din energi og din faglighed.
Hos os er naturen ikke bare et sted, vi besøger – den er en integreret del af vores pædagogiske praksis. Alle børnehavegrupper indgår i et skovrul, hvor vi skaber nærværende og udfordrende læringsmiljøer i vores hytte mellem Bagsværd og Værløse. Her henter og bringer vi børnene med bus, og skoven bliver et sted, hvor både børn og voksne kan fordybe sig og vokse.
Vi kan ikke alt, men vi er særlig stolte af:
· Vores kreative brug af udearealerne, der skaber ro, nærvær og fordybelse.
· Vores stærke kollegiale fællesskab, hvor der er plads til både faglighed og finurligheder.
· Vores ambitioner – og vores evne til at gøre dem til virkelighed.
Lyder det som et sted, du kunne se dig selv? Så glæder vi os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i et hus, hvor vi arbejder for en hverdag hvor det er fedt at være barn og meningsfuldt at være voksen.
Hvis du vil vide mere
, kan du læse mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Gitte Olsen eller Souschef Anja Barnes 30768750, både for yderligere information, eller aftale om besøg.
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den
10.10.2025 kl. 12. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Ansættelsessamtaler foretages løbende.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.