Om jobbet
En af vores dygtige klinikassistenter går på barsel. Derfor søger vi en til et barselsvikariat på fuld tid (37 timer ugentligt) med opstart snarest muligt.
Om Tandplejen i Rødovre kan vi fortælle, at vi er ca. 35 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores patientgrundlag er ca. 11.000 børn og unge i alderen 0-21 år. På klinikken er samlet den almene tandpleje samt tandregulering. Derudover varetager vi specialtandlægepatienter, omsorgspatienter og socialtandplejepatienter.
Tandplejehuset er placeret centralt i Rødovre. Derudover har vi fire skoleklinikker og tre klinikker på plejehjem.
Din profil
Vi søger dig, der- er uddannet klinikassistent med en stærk faglig profil
- er imødekommende, engageret og viser initiativ
- ønsker at arbejde som en del af et team
- gerne vi samarbejde med børn, unge og deres forældre
- bidrager til et godt arbejdsmiljø
- har erfaring (eller interesse) for at assistere ved kirurgi - det er ikke et krav, men en fordel.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde- et barselvikariat på 37 timer/ugen
- en travl og varieret hverdag med udfordrende opgaver, som vi løser i fællesskab
- et stærkt fagligt fællesskab
- et arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og udvikling.
Vi arbejder i SolteqTand samt røntgenprogrammet Romexis.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte overtandlæge Katrine Wandahl Rabe på mobil: 30 76 75 81eller send sikker mail til
Rødovre Kommunale Tandpleje. Digital signatur påkrævet.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 5. september 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.
Der er samtaler i uge 38, 2025.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.