Om jobbet
Er høj faglighed, tværfaglighed og rehabilitering begreber som du gerne vil opnå i din fysioterapi?
Er begreber som sarkopeni og styrketræning til ældre noget der vækker interesse?
Vil du være en del af den rehabiliterende indsats i Rødovre Kommune?- Så er du lige den fysioterapeutvikar vi søger
Hvem er viMidlertidige Døgnpladser (MDP) består af 27 døgnrehabiliteringspladser. Vi modtager ca. 350 borgere årligt, der har brug for døgnrehabilitering og sygepleje, fx genoptræning-, observations- og terminalt ophold i en tidsafgrænset periode. Borgerne er ofte ustabile og multisyge med komplekse problemstillinger- efter indlæggelse på medicinsk, neurologisk, ortopædkirurgisk eller onkologisk afdeling.
Du bliver en af fire fysioterapeuter, der sammen med tre ergoterapeuter, teamleder og plejekolleger skal sikre at borgerne modtager fysioterapeutisk og rehabiliterende indsats.
Vi er desuden ni sygeplejersker, 25 social- og sundhedsassistenter og en diætist der i tæt tværfagligt samarbejde varetager borgerforløbene.
Vores kerneopgave på MDP er via en rehabiliterende indsats at støtte den enkelte borger i at generhverve et, for borgeren, meningsfuldt liv. Derudover vil du få et tæt samarbejde med pårørende og øvrige organisationer i Ældre og Omsorg.
Din profil
Vi søger dig, der har lyst til at snuse til døgnrehabilitering og som brænder for fysioterapi. Din opgave er at sikre den fysioterapeutiske kvalitet i undersøgelse/målsætning/behandling. For at være med til at sikre og højne den faglige kvalitet deltager du i tværfaglig triagering og ugentlige rehabiliteringsmøder. Du har ansvar for dokumentation og indgår i et godt samspil med kolleger og teamleder for terapeuterne.
Du- er en nysgerrig og åben fysioterapeut
- finder det fagligt vigtigt at arbejde borgernært
- kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med forskellige tværfaglige samarbejdspartnere
- trives når du er med til styrke refleksion, faglighed og kvalitet hos dine kollegaer
- har kendskab til sundhedsfaglig dokumentationspraksis
- er empatisk og anerkendende
- bidrager til en god omgang med både kolleger, borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.
Derfor skal du vælge os
Du får et attraktivt job, hvor vi er er midt i en spændende proces for at integrere relevante kliniske retningslinjer i det terapeutiske arbejde. Vi er et tværfagligt team af veluddannede og meget engagerede medarbejdere, hvor højt niveau og engagement er i fokus. Du vil møde en åben og imødekommende kultur på MDP, hvor vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel, og forsøger at fastholde dette, når travlheden melder sig. Vi prioriterer et godt introduktionsprogram, og vi har mentorordning for nyansatte.
Vi efterlever vores mantra, som er at vi- har en anerkendende tilgang og møder hinanden med respekt og tillid
- har et godt fagligt og socialt fællesskab
- møder hinanden med et smil.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Se mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte teamleder Mette Strømberg på tlf. 36 37 98 50/30 76 98 50.
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag, så vi har den senest 20. juni 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.