Om stillingenVil du være med til at forme fremtidens kommunale tandpleje? Rødovre Kommune søger en fagligt stærk og visionær overtandlæge, der med både strategisk overblik og menneskelig indsigt kan stå i spidsen for en velfungerende tandpleje i udvikling.
Som overtandlæge får du det overordnede ansvar for tandplejens faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse. Du bliver nøgleperson i en organisation, hvor vi sætter faglighed, samarbejde og borgerens sundhed i centrum. Du skal sikre drift og udvikling på tværs af enheder og drive større forandringer – bl.a. planerne om at samle tandplejen på færre lokationer i de kommende år. Tandplejens økonomi er sund og målgruppen er voksende, så vi har rigeligt at lave.
Du bliver leder for ca. 40 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på centralklinik, skoletandklinikker og plejecentre. Du refererer til sekretariatschefen i Børne- og Kulturforvaltningen og bliver en del af et velfungerende ledelsesteam, som med den nuværende organisering består af overtandlægen og en souschef. Dertil er der god mulighed for administrativ understøttelse. Du vil også blive introduceret til Rødovre Kommunes vision,
Sammen om Rødovre, hvor vi har særligt fokus på at hjælpe hinanden, at være nysgerrige og at turde prioritere. En ånd, der også gennemsyrer kommunens tværgående lederforum og ledernetværk, som du også bliver en del af.
Hos ledelsen og i organisationen generelt er der aktuelt fokus på den kommende samling af tandplejen samt på at styrke medarbejdertrivsel, arbejdsmiljø og kontakten til kommunens mange borgere.
Vi tilbyder dig- En veldrevet tandpleje med eget dentallaboratorium og tandregulering med tre specialtandlæger
- Et stærkt fagligt miljø med høj social kapital og fokus på trivsel
- En arbejdsplads med sundhedsfremme og borgerinddragelse som kerneværdier
- En arbejdsplads, hvor mangfoldighed ses som en styrke, og hvor vi passer på hinanden
- En trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og træning
- En moderniseret tandpleje med bl.a. nye units, CBCT-scanner samt to Trios-scannere
- Et kompetent administrativt team
Om digVi søger en uddannet tandlæge, der både kan tegne retningen og skabe følgeskab. Du er optaget af kvalitet i opgaveløsningen og udvikling af både organisation og mennesker. Du motiveres af at skabe sammenhæng mellem faglighed, strategi og borgerbehov. Det er ikke afgørende, at du har været overtandlæge før, men ledelseserfaring er forventeligt.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid klinisk erfaring
- Har relevant lederuddannelse (f.eks. diplom i ledelse) og erfaring med personaleledelse
- Kan arbejde målrettet med økonomi, administration og planlægning
- Er en tydelig og tillidsvækkende kommunikatør
- Har flair for at uddelegere og drage nytte af de stærke kompetencer, der eksisterer i organisationen
- Har blik for både det store perspektiv og den daglige drift
- Har oprigtig interesse for at samarbejde på tværs af kommunen
Derfor skal du vælge osRødovre er en kommune i vækst, og mange børnefamilier flytter til kommunen i disse år. Indbyggertallet er på godt 40.000 indbyggere, og kommunen er i fuld gang med at udvikle nye, attraktive byområder. Kommunen er beliggende på kanten til København - mindre end 10 km. fra Rådhuspladsen. Kommunen arbejder ud fra visionen
Sammen om Rødovre.
Vi ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen er på fuld tid (37 timer/uge) med tiltrædelse den 1. august 2025. Der vil være mulighed for hjemmearbejde til de mere administrative opgaver én dag om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og forhandling med relevant faglig organisation.
Ansøgning og procesSend din ansøgning online med relevante bilag
senest den 2. juni 2025.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
Spørgsmål Du er velkommen til at kontakte:
- Nikolaj Marker, sekretariatschef – tlf. 24968420
- Ellen Ingerslev, konst. overtandlæge – tlf. 36377581
- Marie Laugesen, searchchef i MUUSMANN, tlf: 21145586
Bliv en del af noget større – bliv en del af Rødovre
Vi glæder os til at høre fra dig!
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.