Om jobbet
Spændende ny stilling som socialfaglig kontraktforhandler i Børne- og Familieafdelingen Rødovre kommuneVil du med på holdet i en Børne- og Familieafdeling, der har høje ambitioner for de udsatte børn og unge, og hvor vi hver dag øver os i at finde de bedste løsninger sammen med barnet og familien? Så er det måske dig, der skal være vores nye socialfaglige kontraktforhandler.
Hvem er vi?Børne- og Familieafdelingen består af i alt 35 medarbejdere fordelt i teams; Visitationsteamet, Børne- og Ungeteamet inddelt i distrikt Nord og Syd, Specialteamet, Familieplejeteamet og en udviklingskonsulent.
Vores nye socialfaglige kontraktforhandler vil referere til myndighedslederen. Du vil være organiseret i Familieplejeteamet, med en opgaveportefølje på tværs af hele afdelingen.
Din profil
Vi ønsker at arbejde kvalificeret og ressourcebevidste med de støttende indsatser, som vi iværksætter for borgerne. Det fordrer bl.a. en systematik omkring vores kontrakter, opfølgning, genforhandling og kvalitetskontrol, i skarp balance med vores aktører, børne- og ungerådgiverne og familiernes behov, for at sikre de behandlingsmæssige og økonomiske mål i kontrakterne. Der vil også være en opgave ind i at aflaste vores familieplejekonsulenter med administrative opgaver, som ligger i tråd med funktionen som kontraktforhandler.
Da stillingen er nyoprettet, vil du skulle bidrage til at finde nye arbejdsgange og løsninger. Det er derfor en forudsætning for jobbet, at du har lyst og mod på at træde ud i ukendt farvand og danne din opgaveportefølje. Vi har ikke alle svarene endnu – men vi har behovet og er sikre på at vi sammen kan løse opgaven.
Vi er med på, at ingen kan alt. Men det kunne være godt, at du- er uddannet socialrådgiver eller lignende, samt har erfaring med myndighedsarbejdet i en Familieafdeling
- evt. sidder i en stilling som familieplejekonsulent og ønsker nye udfordringer
- har erfaring med at forhandle kontrakter på det sociale område
- har en forhandlingsstil der er både etisk, socialfaglig og juridisk velfunderet
- har analytiske og systematiske færdigheder og kan navigere i komplekse forhold mellem behov, ydelser og budgetter
- er god til at danne relationer og skabe forståelse mellem mennesker
- ønsker at bidrage til en anerkendende kultur, hvor vi har det sjovt sammen.
Derfor skal du vælge os
Vi er ambitiøse ift. den forskel vi skal skabe for børn og unge i udsatte positioner. Afdelingen har et højt fagligt niveau og medarbejdere, som virkelig brænder for børneområdet. Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi er ved at udvikle ny praksis og arbejdsgange, så vi kvalificerer det systematiske sagsarbejde yderligere.
Som medarbejder hos os får du- en ledelse som prioriterer et godt arbejdsmiljø, med balance imellem arbejde og privatliv
- et introduktionsprogram for en god start
- en mulighed for at præge stillingen og tænke kreativt
- strategisk kompetenceudvikling
- en arbejdsplads der vægter det kollegiale fællesskab.
Børne- og Familieafdelingen inkluderer også et familiehus, et ungehus, støtte- og kontaktpersoner, behandlings- og specialundervisningstilbud og et børnehus. Vi samarbejder tæt med PPR, Sundhedsplejen samt Skole- og Dagtilbudsområdet.
Vi er ikke langt fra afkørsel 23 og ligger kun 10 minutters gang fra Rødovre Centrum, hvor der er gode forbindelser med offentlig transport, så du nemt kan komme til os.
Der er desuden mulighed for gratis parkering i området.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start 1. juni 2025 eller alternativt efter sommerferien.
Hvis du vil vide mere
Du er meget velkommen til at kontakte leder af myndighedsområdet Ida Matthes på 30 76 73 67.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag snarest muligt og senest den 24. april 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 18 eller 19 afhængigt af ansøgerfeltet.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.