Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Pædagog til lille børnehave

Pædagog til en lille velfungerende børnehave

Vil du være med til at skabe et børneliv, hvor der er tid til det enkelte barn, og hvor du har mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper? Er du optaget af, at det faglige pædagogiske fundament er i orden, så vi sammen kan skabe aktiviteter, leg og læring i børnehøjde? Så skal du være vores nye kollega og læse med her.

Børnehaven Nyager er en lille børnehave med tre stuer midt i hjertet af Rødovre, Otto Møllers vænge 13, normeret til 60 børn og seks ressourcebørn, som vi arbejder socialpædagogisk med. Du får 10 faglige, dygtige, reflekterende, stabile, og fleksible medarbejdere.
Vores lille børnehave er ret unik fordi vi kan tilbyde:
  • Vi arbejder stueopdelt og er tættest med børnene og kollegaerne på stuen, hvor vi har 3 pædagoger og 1 medhjælper (studerende) tilknyttet hver stue. Da vi er et lille hus, sparer vi meget med hinanden, fordi vi ved, at vi højner det faglige niveau, hvis vi deler viden og alle kan byde ind med ideer og erfaringer.
  • Du får muligheder for at forberede dit faglige arbejde, der er faste møde for stuen, både omkring faglighed, struktur og samarbejde. Vi planlægger vores arbejde, både ude og inde, så børnene er opdelt i mindre grupper
  • Vi arbejder med den styrkede læreplan og skal netop til at starte op med nye områder for de næste to år. Vi opdeler året i temaer og arbejder stuevis og på tværs af huset.
  • Vi evalurer løbende vores faglighed og struktur, hvor der er mulighed for at sikrer en hverdag, der passer bedst muligt til medarbejdernes og børnenes sammensætning
  • Vi har både medarbejdere der har været her længe og nogle der er nyansatte, så vi har en god balance mellem gamle og nye erfaringer og faglighed, der kommer godt i spil i vores hverdag.
For at sikre en god start, vil du have nogle planlagte samtaler med lederen omkring opstart og trivsel. Lederen er altid tilgængelig hvis der er behov for det.


Pædagog der har øje for miljøet har indflydelse på trivslen i huset

Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig som:
 
  • Er pædagog der har sociale kompetencer, omsorg of nærvær til at være sammen med børnene, still krav til dem, have forventninger om at de kan og vil hinanden og os omkring dem
  • Har et særligt blik for børn i udsatte positioner, som netop har brug for os pædagoger, til at favne dem. Vores ressourcebørn er visiteret til os og har nogle udfordringer og særlige behov, der betyder at de skal have særlig planlagt støtte i hverdagen, planlagt af ressourcepædagogen.
  • Er positivt indstillet, nysgerrig og god til at skabe relationer til både kollegaer, forældre og ledelse.

Om du er nyuddannet eller har meget års erfaring betyder ikke noget for os. Det betyder noget, at du har lyst il være sammen med børn, deres forældre og samarbejde med dine kollegaer og ledelsen.

Vi vil sammen med dig, udvikle vores pædagogik og struktur og også værne om det godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber trygge, forudsigelige, sjove og udviklende rammer.

Vi trives med forskelligheder og positive indstillinger og til at diskuterer os frem til den bedste faglige hverdag for alle.

                   
Et lille hus med et godt arbejdsmiljø og dygtige pædagoger
Vi kan meget, men ikke alt og vi er stolte af:
  • Vi har fokus på faglighed gennem hele dagen
  • Vi har fokus på børnenes trivsel og vores egen trivsel, hvor vi er trygge og oplever de bedste muligheder for at udvikle os sammen i hverdagen.
  • Vi evalurere løbende vores arbejde og struktur, så vi sikrer den bedste, nemmeste og mest faglige hverdag
  • Vi har en positiv og støttende forældregruppe, en engageret og nærværende bestyrelse og, bedst at alt, legende nysgerrige, modige og sjove børn der altid skal have en tryg, udfordrende og udviklende hverdag
  • Vi har rummelige, lyse og indbydende lokaler og en grøn legeplads med flere zoner
Vi glæder os til at høre fra dig og vi glæder os til du bliver vores nye kollega.


I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder Erik Sander Bojsen, 3076 8946, eller Theresa Møller Christensen, souschef, 3637 8940

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest fredag den 4. april. Vi holder samtaler tirsdag den 8. april sidst på eftermiddagen.  Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.


Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.