Om jobbet
Rødovre Kommune er i vækst, og vi forventer at vi i de kommende år vil modtage mange nye borgere. Vi er allerede i gang med at ud- og ombygge vores skoler og dagtilbud, men vi har travlt og søger derfor en analytisk stærk profil til at indgå i vores centrale Budget- og Analyseenhed.
I Budget og Analyse driver vi kommunens budgetproces, budgetopfølgning og understøttelse af direktører, chefer og ledere med analyseopgaver. Arbejdsopgaverne retter sig mod skole-, dagtilbuds samt kultur- og fritidsområdet, hvor du blandt andet vil skulle bistå fagområderne med analyseopgaver på baggrund af data. Vi forventer flere elever i de kommende år, og derfor har vi brug for at være på forkant med udviklingen med solide analyser, så vi træffer kloge beslutninger.
Jobbet er alsidigt, og opgaverne kan løbende ændre sig i takt med udviklingen i kommunen, fx- indsamling og bearbejdning af data
- analyser, fx kapacitetsanalyser
- økonomisk overblik og beregninger, som kan bidrage til potentialer på skoleområdet herunder særligt det specialiserede område
- politisk betjening.
Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men vi ønsker, at du har- solid erfaring fra en kommune og en forståelse for en politisk styret organisation
- bred interesse og viden på tværs af velfærdsområder
- erfaring med udarbejdelse af statistiske analyser
- økonomisk indsigt, forståelse og kompetencer
- erfaring med at skrive notater
- relevant akademisk uddannelsesbaggrund.
Derfor skal du vælge os
I Budget- og Analyse er vi 4 samarbejdende teams af engagerede konsulenter, og du bliver en del af et team, der arbejder med at understøtte ledere på børne- og kulturområdet og det tekniske område. Vores vision er at gøre det lettere at være leder i Rødovre Kommune, og vi lægger vægt på et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor vi spiller hinanden gode og skaber mærkbar værdi for organisationen.
Du vil få snitflader til chefgruppen i Børne- og Kulturforvaltningen, som er vigtige samarbejds- og sparringspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte leder af Budget og Analyse Dorte Tofte Bertram på 29 26 81 78.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 21. april 2025. Klik på knappen ”Søg stillingen” for at sende din ansøgning. Vi forventer at holde samtaler den 24. og 25. april 2025.
Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.
Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.