Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune søger ny stadsarkitekt

Om jobbet

Rødovre Kommune søger en ny stadsarkitekt, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af Rødovre som et attraktivt sted at bo og leve et godt liv med høj velfærd.

Er du vores nye stadsarkitekt, der ønsker at arbejde med den fortsatte udvikling af Rødovre Kommune?

Som stadsarkitekt er du rådgiver for hele kommunen. Du får stor mulighed for at præge det arkitektoniske udtryk i byens udvikling, når du sætter din erfaring og dine visioner for Rødovre i spil i din rådgivning af politikere og i samspillet med kolleger, borgere og byggeriets parter.

Rødovre er en by med arkitektoniske kvaliteter, der stammer fra velfærdsstatens opblomstring. Med respekt for byens DNA, Arne Jacobsens ikoniske byggerier og indlevelse i byens karakteristiske kulturmiljøer skal du som stadsarkitekt lægge en tydelig arkitektonisk retning for kommunen og en klar vision for den videre arkitektoniske udformning af Rødovre.

Udover at repræsentere en stærk faglighed forventer vi, at du kan begå dig i en politisk styret organisation, hvor evnen til at navigere i et landskab med mange aktører er helt essentiel. Dertil er det vigtigt, at du er en dygtig kommunikator og kan formidle komplekse problemstillinger enkelt og klart.

Med respekt for Arne Jacobsens ikoniske byggerier og indlevelse i byens karakteristiske kulturmiljøer, og hvad for en størrelse Rødovre er blevet til i dag. Du skal som stadsarkitekt lægge en tydelig arkitektonisk retning for kommunen og en vision for den videre arkitektoniske udformning af byrummet i Rødovre.

Som stadsarkitekt i Rødovre deltager du i en dialog, der prioriterer nytænkning og udviklingsprojekter, men som også tager hensyn til det eksisterende. En vellykket sammensmeltning af gammelt og nyt har stor værdi i forhold til identitet og et projekts forakring i byen.

Med afsæt i Rødovrestrategien skal du som stadsarkitekt inspirere til refleksion og drøftelse af, hvilke parametre der skal tages i betragtning for at sikre en fysisk udvikling af høj kvalitet.

Som stadsarkitekt i Rødovre Kommune har du stor indflydelse på, hvordan byggeri og byrum skal tage sig ud i kommunen.

Som stadsarkitekt vil følgende være særligt vigtigt de kommende år
  • Opbygge gode relationer til medarbejdere, ledere, politikere og samarbejdspartnere på tværs af forvaltningen og hele kommunen.
  • Med udgangspunkt i Rødovre Strategien bidrage til at kommunen kommer godt i mål med de byudviklingsområder, der allerede er igangsat.
  • Bidrage til at de byggerier kommunen renoverer og opfører har passer til byen og dens arkitektur.
  • Bidrage til at sikre en bæredygtig by – og boligudvikling i Rødovre, der kan rumme alle borgere, i alle livsfaser og har fokus på at understøtte fællesskaber.
  • Bidrage til at skabe forbindelser mellem fagligheden og det politiske niveau med fokus på at understøtte de potentialer, der er i udviklingen af byen.

Din profil

Vi søger dig, der
  • er uddannet arkitekt eller tilsvarende og har udbredt kendskab til alle aspekter inden for arkitektur og byggeri
  • har stærke samarbejdsevner med eksterne leverandører
  • har mange års erfaring med at udfordre store investorer og entreprenører på store byggeprojekter, fordi du forstår de grundlag, som de træffer deres beslutninger ud fra
  • har erfaring med byrumsudvikling - du kan se helhederne i en byplan og forstå, hvad der på detailniveau harmonerer med det overordnede byplanmæssige niveau
  • har fokus på helheden og skaber koblinger til det grønne, forbindelserne og den bæredygtige udvikling
  • har forståelse for en politisk organisation og politisk tæft
  • kan navigere sikkert i et fortroligt og tæt samspil med den politiske og administrative ledelse.
Disse egenskaber er særligt vigtige for os
Du har stærke kommunikative og relationelle kompetencer. Det er naturligt for dig, at investerer i at etablere og videreudvikle gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Du er en dygtig formidler og forstår at formidle vigtigheden af, at vi bevarer vores kulturmiljøer. Det skal du kunne både overfor borgere og politikere – samtidig med at du sætter en tydelig arkitektonisk retning for kommunen. Du kan desuden facilitere en samtale og har blik for at oversætte forskellige perspektiver.

Vores nye stadsarkitekt har en faglig integritet og er samtidig samarbejdsvillighed. Du hviler i din faglighed, og er bannerfører for god arkitektur: Det er på samme tid vigtigt, at du er god til at balancere det muliges kunst og tage ansvar for at skabe forståelse i organisationen.

Din personlighed skal være en drivkraft for det tværgående og tværfaglige samarbejde både i forvaltningen og på tværs af den kommunale organisation samt med de mange eksterne samarbejdspartnere. Du kan skabe følgeskab, er proaktiv og iderig, men samtidig er du også en engageret lytter og åben for idéer fra andre.

Derfor skal du vælge os

Vi er en organisation med stærke fundamenter Teknisk Forvaltning har engagerede medarbejdere, der vægter en uformel tone, har høj social kapital, en solid positiv ånd præget af tillid, gensidig respekt og stærke relationer. Det er en selvfølge, at vi hjælper hinanden på tværs af fagområderne.

Vi har en høj faglighed og sammen med medarbejderne sikrer lederne dagligt kvalitet og kontinuitet i opgaveløsningen, samtidig med vi har fokus på en god trivsel.

Om Teknisk Forvaltning
Forvaltningen består af i alt ca. 335 medarbejdere og ledere med et samlet budget på ca. 470 mio. kr.

Forvaltningen har netop gennemgået en ny organisering, som træder i kraft pr. 1. juni 2025 med følgende organisering: Teknisk Forvaltning er organiseret i tre områder: By & Miljø, Kommunale Ejendomme samt Vej, Park & Anlæg samt et sekretariat.

Stadsarkitekten refererer til den tekniske direktør og har en tværgående funktion i forvaltningen. Funktionen er dermed ikke knyttet organisatorisk til nogle af områderne.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du refererer til Teknisk Direktør, Kathrine Skaastrup. Løn- og ansættelses vilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte Teknisk Direktør, Kathrine Skaastrup på telefon 28 11 56 11. Du kan læse mere om Rødovre kommune på www.rk.dk, hvor du bl.a. finder visionen ”Sammen om Rødovre”.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 30. marts 2025. Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.