Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Kok eller ernæringsassistent til moderne plejehjem i Rødovre Kommune

Om jobbet

Vil du være en del af et kreativt køkken?
Plejehjemmet Ørbygård søger en uddannet kok eller ernæringsassistent, der kan bidrage både med inspiration og kreativitet til nye retter og anretninger, og til traditionelle retter, alt med høj kvalitet.

Din profil

Du har erfaring med administrative opgaver, såsom at bestille varer på nettet, bruge mailsystem mm.

Vi er et køkken, hvor smag og kvalitet vægtes højt, og derfor laver vi selv maden fra bunden.

Ørbygård består af et plejehjem med 82 boliger, fordelt på 3 plejeafdelinger, en seniorcafé og dagcenter for hjemmeboende seniorer, og diverse serviceafdelinger.
Vi ligger centralt i Rødovre, tæt ved grønne områder og med gode offentlige transportmuligheder.

Du er uddannet kok eller ernæringsassistent

Der ud over vægter vi, at du:
  • er interesseret i faglig udvikling
  • er mødestabil og samarbejdsvillig
  • er serviceminded og lydhør over for beboere og gæster
  • har forståelse for målgruppen og er god til at kommunikere
  • taler og forstår dansk.

Derfor skal du vælge os

I køkkenet er vi en stabil og engageret medarbejdergruppe på ni personer, heriblant 1 kok og 8 ernæringsassistenter. Vi har desuden ernæringsassistentelever og faste weekendafløsere tilknyttet.

Vi har en hyggelig café og festsal med mange besøgende.

Du får fleksible arbejdstider, da det er vigtigt for os at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.

Du får også et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor fællesskab, arbejdsglæde og samarbejde er vigtige nøgleord. Vi lægger desuden vægt på at både beboere og gæster har indflydelse på menuplanen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fast ansættelse på 32 - 37 timer ugentlig, med primær arbejdstid inden for kl. 7.00 – 15.00, og hver 4. weekend kl. 7.00 – 14.30.
Der kan forekomme sjældne aftenvagter, ved særlige arrangementer.

Ansættelse i øvrigt i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte ledende økonoma Anette Ildor på tlf. 36 37 78 50.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning med relevante papirer senest 19. januar 2025.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.