Brænder du for teamwork og for at lave alsidig og inspirerende mad fra bunden til vores dejlige børn?Vi søger en ernæringsassistent 30 timer ugentligt.
I køkkenet har vi passion for at lave gode, alsidige og ernæringsrigtige måltider til Skanderups børn. Vi prioriterer at lave alle vores måltider fra bunden, hvorfor der blandt andet vil være en del forberedelse af grøntsager samt bagning af brød mv. Vi forventer, at du kommer med god energi og gode idéer, da vi ønsker, at du kan fungere som sparringspartner til vores køkkenleder, så I sammen kan finde på kreative idéer til nye retter, sjove påfund og indbydende mad. Derudover ligger der naturligvis obligatoriske opgaver såsom modtagelse af varer, egenkontrol, opvask og rengøring.
I Skanderup har vi 4 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper i huset, der skal bespises. Derudover har vi vores kommende skolebørn, der hver dag kører med bus til Hareskoven kl. 8.30, som skal have mad med fra vores køkken. Det betyder, at der er run på i morgentimerne for at få både produktion til husets børn igangsat samt maden til skovgruppen lavet færdig, og du vil derfor skulle kunne møde kl. 07.00.
Vi søger dig som:- brænder for det gode samarbejde
- har passion for at lave ernæringsrigtig kost til børn i alderen 0-6 år
- trives med at have mange bolde i luften
- har lyst til at være en aktiv del af et levende og humørfyldt miljø
- er uddannet ernæringsassistent med eller uden erfaring
Vi er et ældre hus i midten af Rødovre med en naturfaglig profil, som betyder et aktivt udeliv med naturaktiviteter og gode udfoldelsesmuligheder for alle børn. Vi har behov for en, der kan levere brændstof til dette.
Vi har høje ambitioner for vores madordning både for de børn, der spiser i huset og i skoven og søger at inspirere børnene til at være trygge ved mange forskellige typer mad. Vi har højt tempo og højt humør og masser af plads til inspiration og skøre og sjove indslag, som kan give børnene en oplevelse af, at køkkenet er prikken over i’et i forhold til eventuelle projekter i huset.
Hvis du vil vide mere
, kan du læse mere på
www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 3637 8680 (spørg efter leder Tanja Schytte eller souschef Helene Møbjerg Boslev Kristensen)
.Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den
(10.01.2025). Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende.
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.