Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Social- og sundhedsassistent ansvarshavende aften man/tirs/lige weekends

Om jobbet

I er 11 personer på aftenholdet incl. den ansvarshavende. Du har det overordnede faglige ansvar for aftenens vagthold.
Der er 2 ansvarshavende social- og sundhedsassistenter tilknyttet hvert vagthold.I skiftes til at være ansvarshavende og være i en base.

Eksempler på opgaver
  • Modtager vigtige informationer fra dagvagten. Overleverer vigtige informationer til nattevagten.
  • Er ansvarlig for planlægning og fordeling af arbejdsopgaver i den aktuelle aftenvagt under hensynstagen til kompetencer, drift og opgaver.
  • Medicinadministration i samarbejde med øvrige social- og sunhedsassistenter.
  • Tilsyn, sparring og sygepleje i forbindelse med de mest komplekse beboerforløb.
  • Handler på akutte situationer som forværring af beboers tilstand.
  • Handler på akutte situationer relateret til bygningen fx vandskade.

Din profil

Du er uddannet som social- og sundhedsassistent, og der ud over er det vigtigt at du

  • har gode sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer
  • har kendskab til aldring og aldersbetingede udfordringer
  • har erfaring med medicinske sygdomme, demens, senhjerneskader og/eller udviklingshæmning
  • har erfaring med at håndtere akutte situationer som fx indlæggelse
  • taler, forstår og skriver dansk
  • er it-bruger og har gerne talent for på sigt at blive ”superbruger” i CURA-systemet.
Som person er det vigtigt at du
  • er anerkendende, tålmodig og empatisk i relationen med beboerne, kollegaer og pårørende
  • er fleksibel og selvstændig, og sætter pris på at yde det bedste for beboerne
  • kan være rollemodel
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø, også i en travl hverdag
  • har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • kan lide at deltage i plejen.

Derfor skal du vælge os

På Plejehjemmet Ørbygård bor 82 borgere, der har brug for støtte og omsorg. Sammen med dine kommende kollegaer skal du understøtte kerneopgaven, livsglæden og de faglige rammer.

Ørbygård har et inspirerende arbejdsmiljø, hvor fællesskab, arbejdsglæde, humor og samarbejde er vigtige værdier. Vores omdrejningspunkt er en anerkendende tilgang med fokus på forskellighed og mangfoldighed.

Plejehjemmet Ørbygård er et moderne og nyt hus, hvor vi har et stort engagement til at skabe gode rammer for beboerne.

Ørbygård er et hus, der summer af liv, energi og aktiviteter. Vi er sammen om at skabe de bedste rammer både til hverdag og til fest for beboerne. Vi har vores eget køkken og vi holder af at kræse for beboerne og skabe livsglæde, både gennem mad, men også ved samvær hver dag.

Plejehjemmet ligger ud mod Roskildevej i Rødovre Kommune, tæt på Damhussøen.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 30 timer ugentligt - mandage, tirsdage og lige weekends.

Hvis du vil vide mere

Se hjemmesiden https://www.rk.dk/pl-oerbygaard/
Du kan kontakte afdelingsleder Aase Sehested Bonde 36 37 81 28 med spørgsmål
Funktionsbeskrivelse haves og kan sendes ved forespørgsel.

Ansøgning

Vi glæder os til at læse din ansøgning, send den senest den 17. november 2024.
Der vil være samtaler i uge 47.



Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.