Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

IDRÆTSSFOEN VALHØJ SØGER EN SKOLEPÆDAGOG 37 TIMER OM UGEN

Om jobbet


Som skolepædagog hos os bliver du en del af både skolens og SFO’ens hverdag. Du vil indgå i et rul som skolepædagog, hvor du vil følge en klasse fra de starter på SFO’en, som før skolebørn og indtil de går ud af 1. klasse.
I rollen som skolepædagog vil du i en stor del af timerne være sammen med en lærer, hvor I sammen skal varetage undervisningen samt sikre trivsel og udvikling for alle børn i klassen. Vi ser skolepædagogrollen bredt, og din rolle kan derfor både at støtte enkelte børn, lave holddeling mm. I de timer, du er alene, forventer vi, at du kan planlægge både korte og længere relevante forløb for klassen.
Der er ugentlige teammøder med lærerne, som du er i team med, derudover er der ugentlige møder på SFO’en. Som skolepædagog hos os bliver du medansvarlig for at være bindeled imellem skole og SFO. Du vil træde ind i en klasse på 0. årgang og følge klassen med op på 1. årgang efter sommerferien.
 

Din profil

 

Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog
  • har en naturlig ansvarlighed og kan udvise engagement og initiativ
  • er nærværende i dit arbejde med børnene
  • kan formulere dig mundtligt og skriftligt
  • har lyst til et tværfagligt samarbejde
  • har erfaring med klasserumsledelse og er tydelig i din rammesætning af rum og aktiviteter, eller har lyst til at lære det.
  • er åben for refleksion over egen praksis og kollegial sparring
  • arbejder didaktisk med dine aktiviteter både i skole og SFO


Ligesom dine kommende kollegaer, arbejder og kommunikerer du ud fra en anerkendende forholdemåde. Du kan træde ind i klasserummet med din pædagogfaglighed og bruge den relevant i arbejdet med børnene. Herigennem er du med til at sikre en sammenhængende hverdag for børnene.

Derfor skal du vælge os

Vi garanterer dig kompetente kolleger, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. I SFO Valhøj arbejder vi med aktionslæring og kollegial sparring og observationer for at forbedre vores praksis. Vi har flere fælles faglige arrangementer årligt, hvor vi arbejder sammen om udvikling af vores fag og vores organisation.  Du vil blive en del af en organisation med højt til loftet, en god portion humor og mod på til tider at vælge den utraditionelle løsning.


Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Souschef Søren Storm eller afdelingsleder Mai Lauesen på telefon 3076 8354,
Her kan du lave en aftale, hvis du ønsker en rundvisning, eller har spørgsmål i øvrigt.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 15. August. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
 



Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.