Gå til sidens indhold

Rødovre Kommune

Rødovre Kommune

Socialrådgiver eller socialformidler til tidlig indsats for sygemeldte borgere

Om jobbet

Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler, og brænder du for en tidlig indsats for sygemeldte borgere?

Til vores sygedagpengeteam søger vi en dygtig og ansvarsbevidst kollega, der tør at tage en selvstændig beslutning og kan lide de administrative opgaver, der ligger i jobbet.

I Jobcenter Rødovre har vi har fokus på en tidlig og målrettet indsats for sygedagpengemodtagere. Vores kerneopgave er at fastholde og hjælpe borgerne tilbage til arbejdet.

I den tidlige beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte borgere, skal du arbejde tæt med vores fastholdelseskonsulenter, udredning af helbredsoplysninger og iværksætte aktive tilbud, blandt andet i samarbejde med vores virksomhedskonsulenter. Det styrker borgerens motivation til progression, når der er lønnede timer i sigte, som bedrer den sygemeldtes økonomi.

Din profil

Som sagsbehandler i Rødovre Jobcenter, sygedagpengeteamet vil du indgå i et dynamisk og meget fagligt team, hvor du skal være med til at skabe mål og retning.

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelsesbaggrund som socialrådgiver eller socialformidler
  • Har erfaring med målgruppen, og er lovgivningsmæssigt opdateret
  • Har et ønske om at arbejde aktivt sammen med borgeren
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har gode evner til at arbejde systematisk og struktureret med høj grad af datadisciplin
  • Har lyst til udvikling og teamwork med høj faglighed

Derfor skal du vælge os

Sammen med borgeren handler om, at se og forstå kommunen gennem borgerens oplevelser og få øje på de steder, hvor vi kan skabe nye løsninger sammen med borgerne, foreninger, virksomheder og andre aktører. I Rødovre Jobcenter arbejder vi sammen med borgeren ved at inddrage borgeren i egen sag. Dette gør vi bl.a. ved at indgå i en dialog med borgeren, så vi sammen kan udvikle nye løsninger.

Vi kan ikke det hele, men vi er særlig stolte af at (hvis du spørger os):

  • Vi sparer og vidensdeling, fordi vi tror på, at sammen når vi frem til endnu bedre løsninger.
  • Vi har et team, der er engageret, dygtige og vi arbejder i en uformel omgangstone, og sætter pris på smil og grin, også når vi har travlt.
  • Vi udvikler os gennem kompetenceudvikling, og vi lægger vægt på, at der er stor selvstændighed, og dermed er medarbejderne hos os med til selv at sammensætte deres hverdag, da vi arbejder med en fleksibel arbejdstid.  Vi kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde, da vi ved, at vi bliver klogere, når vi kommer med forskellige kompetencer og erfaring.
  • Vi vil gerne værne om vores medarbejdere, så vi tilbyder en sundhedsordning.


Du kommer til at sidde i et kontorfællesskab på Else Sørensens Vej 1. Vi sidder i lyse lokaler på 1. sal. Der er gode parkeringsforhold, og vi har god kantine på vores Rådhus, der ligger tæt på vores Jobcenter.

Vi tilbyder

  • God faglig sparring og faglig debat
  • Mulighed for at udvikle og forbedre faglige metoder
  • Et funktionelt og udbygget samarbejde på tværs af jobcenteret
  • Gode kollegaer, hvor rummelighed og humor er i højsædet
  • Sundhedsordning
  • Personaleforening

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere på www.rk.dk . Du er også velkommen til at kontakte Fagkoordinator Oliver Sadowsky  på tlf.   36377318.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 05.07.2024.  Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.
 



Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning.