Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Chauffør til Genbrugsafdelingen

Kan du lide en aktiv hverdag, god service og et stærkt kollegaskab?

Vi søger en serviceminded chauffør til vores chaufførteam i genbrugs afdeling under Service & Beredskab, Horsens Kommune. Du får en varieret arbejdsdag, hvor sikker drift, god kommunikation og samarbejde er afgørende, både når du møder borgere, og når du løser opgaver sammen med dine kolleger.

Har du lyst til at tage fat, tage ansvar og være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og får hverdagen til at fungere? Så vil vi gerne høre fra dig.

En vigtig del af hverdagen i Horsens Kommune

Service & Beredskab er en kommunal driftsenhed, der blandt andet står for driften af Horsens Kommunes genbrugspladser, containerkørsel og tømning af nedgravede affaldsstationer.

Du bliver en del af Genbrugsafdelingen, hvor vi løser mange forskellige driftsopgaver. Her er tempoet til tider højt, og vi lykkes bedst, når vi samarbejder, kommunikerer tydeligt og er klar til at hjælpe hinanden.

Dine opgaver

Du får en aktiv og alsidig hverdag med praktiske opgaver inden for genbrug og affaldshåndtering. Du skal blandt andet være med til at:

•  Køre og håndtere containere og løse transportopgaver
•  Tømme nedgravede affaldsstationer
•  Bidrage til den daglige drift af kommunens genbrugspladser og øvrige driftsopgaver
•  Yde god service og kommunikere professionelt med borgere og kolleger
•  Samarbejde med resten af chaufførteamet og hjælpe til, hvor der er behov
•  Arbejde sikkert, ansvarligt og med fokus på kvalitet i opgaveløsningen

Arbejdet er en fuldtidsstilling med weekendvagter, og det er derfor vigtigt, at du er fleksibel i forhold til arbejdstider.

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der møder andre med en positiv og imødekommende tilgang, og som trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde i et team.
Vi forestiller os, at du:

•  Er serviceminded og god til at kommunikere med borgere og kolleger
•  Har kørekort kategori C og E samt gyldigt EU-bevis
•  Har krancertifikat
•  Har grundlæggende IT-kendskab på brugerniveau
•  Er stabil, ansvarsbevidst og i god fysisk form
•  Er fleksibel med hensyn til arbejdstid og klar til at hjælpe, hvor der er brug for det

Det vigtigste er, at du tager ansvar, bidrager positivt til fællesskabet og har lyst til at være med til at få driften til at fungere.

Det tilbyder vi

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med mange forskellige opgaver og kolleger, der hjælper hinanden. Vi tilbyder:

•  Et alsidigt job i en kommunal driftsorganisation
•  Gode kolleger og tæt samarbejde i chaufførteamet
•  En arbejdsplads med plads til forskelligheder
•  Fokus på trivsel og en god omsorgskultur
•  En hverdag, hvor vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdier: Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat

Praktisk information

Arbejdssted: Endelavevej 5, 8700 Horsens.

Ansættelse: Vi søger som udgangspunkt en fuldtidsmedarbejder med weekendvagter, men vi er også åbne for en timelønsansættelse på færre timer. Stillingen kan derfor også være relevant for dig, der er efterlønner eller pensionist og ønsker at holde dig aktiv på arbejdsmarkedet.

Opstart: Efter aftale.

Løn og pension

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer. Startlønnen er ca. 29.000 kr. om måneden med 15 % arbejdsgiverbetalt pension.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jesper Larsen på telefon 21 19 67 78.

Ansøgning
 
Sidste frist for ansøgning er søndag den 25. oktober 2026.

Samtaler afholdes den 27. eller 28. oktober 2026.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.