Vil du være sygeplejerske tæt på både borgeren og dit team?Hos os har sygeplejerskerne deres egen faglige base – men helhedspleje laver vi sammen.
Hver dag mødes du med dit faste team af SSH’er, SSA’er og ufaglærte til morgenmøde og tavlemøde.
Her deler vi observationer, får faglighederne i spil og skaber sammenhæng i borgernes forløb.
Du får altså både et stærkt sygeplejefagligt fællesskab og en fast plads i det tværfaglige team.
For vi tror på, at de bedste borgerforløb skabes, når vi kender hinanden, taler sammen og løfter i flok.
Din sygeplejefaglighed kommer i spilSom sygeplejerske hos os får du en central rolle i borgernes samlede forløb.
Hverdagen er varieret, og to dage er sjældent ens.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Komplekse og akutte sygeplejefaglige problemstillinger
- Kliniske vurderinger, tidlig opsporing og triagering
- Helhedspleje og rehabilitering
- Koordinering og tværfagligt samarbejde
- Velfærdsteknologi - som skærmbesøg, da vi inden længe er i gang med implementeringen af dette.
Du får selvstændighed og ansvar, men du står ikke alene.
Sparring med både sygeplejekolleger og dit tværfaglige team er en naturlig del af hverdagen.
Hvorfor vælge os?Fordi vi kan tilbyde mere end kaffe på kanden.
Hos os får du:
- Et stærkt sygeplejefagligt og kollegialt fællesskab
- Grundig introduktion og onboarding
- Mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen
- Indflydelse og medansvar i hverdagen
- Indflydelse på egen vagtplan gennem pusleplanlægning
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone, humor og plads til forskellighed
Vi tager vores faglighed alvorligt – men behøver ikke altid tage os selv så højtideligt.
Måske er det dig?Du er autoriseret sygeplejerske og trives med både selvstændighed og samarbejde.
Du har blik for hele borgerens forløb, tør bringe din faglighed i spil og har lyst til at være en aktiv del af dit team.
Og så bidrager du til det gode arbejdsfællesskab – både fagligt og menneskeligt.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag.
Faglig nysgerrighed og lysten til at lære vægter højt hos os.
Du skal have kørekort.
Vagter og arbejdstidStillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Som sygeplejerske i Østbirk arbejder du hver 4. weekend i to vagtlag, og du kan vælge mellem:
Dag/aften eller dag/nat.
I aften-, og weekendvagter arbejder sygeplejerskerne på tværs i Arbejdsfællesskabet Vest, hvor vi samarbejder med Brædstrup Hjemme- og Sygepleje.
Skal du lige se os an først?Det forstår vi godt.
Kom forbi Østbirk, få en kop kaffe, se arbejdspladsen og mød nogle af dem, du måske snart skal dele både borgerforløb, faglige drøftelser og kaffemaskine med.
Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
Samtaler afholdes løbende.
KontaktKatrine Birch Drud-JensenDaglig leder
Tlf. 23 25 46 22
Vi glæder os til at høre fra dig.I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.