Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Vi søger to nye sygeplejekollegaer søges i Brædstrup - Team Lund

Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab?

I Brædstrup Syd/Lund har vi noget, vi er rigtig stolte af – hinanden.
Vi er en gruppe, der hver dag arbejder tæt sammen om vores borgere i Lund og omegn. Vi er forskellige, vi har forskellige fagligheder og forskellige styrker, men vi har en fælles tro på, at vi kommer længst, når vi hjælper hinanden og løfter opgaverne sammen ved borgerne.

Lige nu har vi plads til to nye sygeplejekollegaer.
En af vores sygeplejersker har ønsket at videreuddanne sig, hvilket vi ønsker hende alt det bedste omkring – og samtidig glæder vi os til at finde en ny kollega, som har lyst til at blive en del af vores hverdag.
Derudover søger vi en ny sygeplejekollega, da to kollegaer er gået ned i tid, hvilket giver os mulighed for at tilbyde en ny at blive en del af vores fællesskab.

Her er der plads til at være menneske
Som sygeplejerske hos os bliver du en del af en gruppe med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ufaglærte.
Vi går ikke så meget op i, hvem der har den ene eller den anden titel. Vi går mere op i, hvad vi kan gøre for borgeren – og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at lykkes med det.
Vi tror på, at alle har noget at byde ind med.
Nogle gange er det sygeplejersken, der har den faglige viden, der gør forskellen. Andre gange er det en kollega, som kender borgeren rigtig godt og ser noget, vi andre ikke har set. Og nogle gange er det bare en kollega, der lige giver en hånd med, fordi dagen blev lidt anderledes end forventet.
Det er sådan, vi gerne vil have det hos os.

Vi hjælper hinanden. Vi spørger hinanden. Vi lærer af hinanden. Og vi passer på hinanden.

Vi tror på, at de bedste løsninger findes sammen
Tværfaglighed er ikke bare noget, vi skriver i et stillingsopslag. Det er en naturlig del af vores hverdag.
Hver tirsdag og torsdag mødes vi til tværfaglige møder, hvor vi sammen ser på de borgere, der har brug for vores fælles fagligt blik.
Her møder du blandt andre visitatorer, demenskonsulenter og terapeuter sammen med din egen gruppe.
Det giver os mulighed for at se hele mennesket og ikke kun den enkelte opgave. For nogle gange er det netop, når vi får flere fagligheder omkring bordet, at den gode idé eller løsning opstår.
Vi tror på, at den bedste løsning ofte findes, når vi løfter i flok.

Du får indflydelse på dit arbejdsliv
Stillingen er primært i dagvagt, og vi forsøger at skabe en arbejdsplan, der både tilgodeser borgernes behov og det liv, der skal hænge sammen ved siden af arbejdet.
Vi ved, at medarbejderne selv er nogle af dem, der bedst ved, hvad der får en arbejdsplan til at fungere. Derfor får du mulighed for selv at være med til at pusle din arbejdsplan og komme med ønsker til, hvordan dine vagter bedst kan hænge sammen.
Der arbejdes derfor med pusleplaner i hele sygeplejegruppen på tværs af arbejdsfællesskabet. For os handler det om at finde en løsning, hvor arbejdet fungerer godt – men hvor der også er plads til livet ved siden af.

Som en del af stillingen skal du være indstillet på at bidrage til vores øvrige vagtlag.
Over 12 uger vil det være enten:
 
  • 9–12 aftenvagter, eller
  • 6 nattevagter

Derudover har du tre weekendvagter over 12 uger.

Måske er du vores nye kollega?
Vi leder efter dig, der er uddannet sygeplejerske, og som har lyst til at bruge din faglighed sammen med andre.
Måske har du mange års erfaring. Måske er du forholdsvis ny i faget.
Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele.
Det vigtigste er, at du har hjertet med dig, er nysgerrig på andre mennesker og fagligheder og har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi passer på både vores borgere og hinanden.

Vi håber, du har lyst til at komme forbi og møde os. For nogle gange er det nemmere at mærke, om man passer sammen, når man sidder over for hinanden.

Vi tilbyder dig
  • Et varmt og stærkt kollegialt fællesskab
  • Et arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Faglig sparring og mulighed for udvikling
  • Indflydelse på din arbejdsplan
  • En hverdag med borgere i Lund og omegn
  • Kollegaer, der gerne vil hjælpe hinanden
  • En arbejdsplads, hvor der både er plads til faglighed, alvor og et godt grin

Vi håber, at du har lyst til at blive en del af os.

Løbende ansættelse – vi ansætter, når vi har fundet de rigtige kollegaer.

Ansøgningsfrist d. 19. oktober.

Samtaler forventes afholdt i uge 43 eller 44.
Opstart gerne d. 1. december 2026.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Mia, daglig leder af vores fælles hjemme- og sygeplejegruppe.

Vi glæder os til at høre din historie – og til at fortælle mere om vores.

De varmeste hilsner
Mia og dine kommende kolleger i Brædstrup Syd og Lund

Vi glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.