Pædagogisk afdelingsleder i fase 1 - med særligt ansvar for SFO’en på StensballeskolenVil du være med til at sætte retningen for børnenes første skoleår?På Stensballeskolen søger vi en pædagogisk afdelingsleder, der får det særlige ansvar for vores SFO og bliver en vigtig del af ledelsen af fase 1.
Vi er en stor, udviklingsorienteret skole med høje ambitioner for både børn og medarbejdere. Vi tror på, at de bedste løsninger bliver til tæt på praksis – i dialog og samarbejde med dem, der hver dag er tæt på børnene.
Derfor leder vi efter dig, der både kan se mulighederne og få hverdagen til at fungereDu skal have lyst til at udvikle vores SFO, vores fritidspædagogik og sammenhængen mellem skole og fritid. Samtidig skal du kunne skabe tydelighed, struktur og retning i en hverdag, hvor mange hensyn skal gå op i en højere enhed.
Vi er allerede godt i gang med at udvikle en ny basestruktur i SFO'en. Som vores nye afdelingsleder får du en central rolle i at føre den videre – sammen med medarbejderne og med blik for, hvad der skaber gode fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
En leder tæt på praksisDu bliver en del af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder, pædagogisk afdelingsleder for fase 2 og dig. Vi har alle fuld ledelsestid og arbejder tæt sammen om skolens samlede udvikling. Vi arbejder med makkerledelse, hvor vi altid er to, der deler ansvaret i de store opgaver.
Vi bedriver
ledelse tæt på. Det betyder, at vi er nysgerrige på praksis, synlige i hverdagen og tilgængelige for medarbejderne. Vi arbejder med en åben og dialogbaseret ledelsesstil, hvor vi både giver plads og tager ansvar.
I fase 1 kommer du til at arbejde tæt sammen med viceskolelederen. Sammen har I det overordnede ansvar for den pædagogiske og didaktiske kvalitet og for at skabe en god sammenhæng i børnenes skoleliv.
Du får en stærk pædagogisk organisation omkring digDu bliver leder for en dygtig pædagoggruppe med et højt fagligt niveau og en stærk refleksionskultur. Her er plads til idéer, faglig nysgerrighed og forskellige perspektiver – og samtidig en forventning om, at vi sammen omsætter vores ambitioner til handling.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- pædagogisk ledelse af SFO'en
- personaleledelse af pædagoger og børnehaveklasseledere
- udvikling af fritidspædagogikken og sammenhængen mellem skole og SFO
- udvikling af skolens mellemform
- samarbejde med det lokale dagtilbud – blandt andet om overgangen fra dagtilbud til skole
- dialog med SFO'ens og fasens professionelle læringsfællesskaber
- skoleårets planlægning med særligt fokus på anvendelsen af pædagogressourcen
- ansvar for pædagogstuderendes praktik i samarbejde med praktikvejlederne
- deltagelse i Horsens Kommunes netværk for SFO- og indskolingsledere.
Hvem er du?Måske er du allerede leder. Måske har du været vejleder, koordinator eller haft andre funktioner, hvor du har prøvet kræfter med at sætte retning og få mennesker til at lykkes sammen.
Du har en pædagogisk uddannelse og erfaring fra praksis. Måske kommer du fra skoleområdet – måske fra dagtilbud. Det vigtigste for os er ikke din titel på nuværende tidspunkt, men
din motivation for ledelse og din lyst til at gøre en forskel for børn og medarbejdere.Vi forestiller os, at du:
- har lyst til ledelse og mod på at udvikle dig som leder
- kan se muligheder i makkerledelse
- kan skabe følgeskab gennem involvering, tydelighed og tillid
- kan lede på tværs af fagligheder og se skolens samlede opgave
- kommunikerer klart og nærværende med børn, medarbejdere og forældre
- har ambitioner på børnenes vegne og tør gå nye veje
- brænder for pædagogisk udvikling og professionelle læringsfællesskaber
- kan balancere udvikling med sikker og tydelig drift
- har blik for, hvordan vi skaber deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber for alle børn
- er en holdspiller, der både kan stå på egne ben og spille andre gode
- har lyst til at tage en Diplom i Ledelse, hvis du ikke allerede har den.
Hvorfor Stensballeskolen?Fordi du her får mulighed for at sætte dit præg på både
SFO'en, fase 1 og skolens samlede udvikling.
Du får dygtige og engagerede kolleger, et ledelsesteam med tid til at være ledelse og en organisation, hvor der er plads til at tænke nyt.
Og så får du en opgave, hvor det pædagogiske og det ledelsesmæssige går hånd i hånd:
Hvordan skaber vi en skole og en SFO, hvor børn oplever sig som en vigtig del af fællesskabet – og hvor både børn og voksne får mulighed for at lykkes?Det vil vi gerne have dig med til at finde svarene på.
Ansøgningsfrist: mandag den 6. oktober 2026.Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 20. oktober og evt. 2. samtale den 26. oktober 2026
2. samtale vil tage udgangspunkt i besvarelsen af en case. Ansøgere der går videre til 2. samtale vil mellem de to samtaler skulle gennemføre en persontest, som også vil indgå i samtalen.
Ansættelse:Du tiltræder den 1.12.2026
Du aflønnes efter overenskomsten og gældende forhåndsaftaler. Stillingen er fast.
Se mere om skolen på hjemmesidenEr du interesseret i stillingen opfordres du til at kontakte os, så du kan aftale et besøg på skolen, inden du skriver din ansøgning. Du kan henvende dig til skoleleder Anders Olesen på 30674087 (ferie i uge 39) eller viceskoleleder Marianne Rathschau på 29105240.
LEDELSE MED HANDLEKRAFTHorsens Kommune har et ledelsesgrundlag, der giver fem klare guidelines til god ledelse. Det er vores ambition at vi derigennem får en fælles referenceramme for ledelse, som kan omsættes i praksis hos den enkelte leder. Læs mere her.I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.