Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Stensballeskolen søger medhjælper/pædagogisk assistent

Stensballeskolen søger en pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til en tidsbegrænset stilling på 35 timer, med tiltrædelse snarest muligt.

Du kommer til at arbejde i vores børnehaveklasser. Her er et tæt PLF-samarbejde med årgangens lærere og pædagoger - samt et basePLF omkring SFO.
Du skal have interesse for at være sammen med børn og du kommer ind i et fagligt stærkt fællesskab, med fokus på, at alle børn har deltagelsesmuligheder og er i god udvikling og trivsel – fagligt og socialt.

Du må gerne ville og kunne noget med leg, bevægelse og udeliv eller også meget gerne noget med musik eller andet, hvor kreative udtryksformer kommer i spil.
Vi lægger vægt på, at børnene har medbestemmelse og oplever sig inddraget i hverdagens SFO, hvor de kan være i forskellige rammer og former for fællesskaber i leg og aktiviteter.

Du vil og kan se et stort potentiale i at møde børnene på de to ”skole-arenaer”, hvor ”den gode fritid – med den værdifulde leg” i SFO spiller kvalificeret sammen med undervisningen.

Stensballeskolen er en stor skole i kontinuerlig og god udvikling, med spændende indsatsområder og mange muligheder.
Skolen er 3/4–sporet med pt. 800 elever - heraf gennemsnitligt 300 tilmeldt i SFO.

Skolen er beliggende i det nordlige Horsens tæt på fjorden med gode muligheder for at bruge naturen og udeområder.                                                Børn og forældre møder skolen med positive og høje forventninger.

Løn- og ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling, slutdatoen er endnu ukendt.

Ansøgningsfrist: løbende ansættelse
Tiltrædelse:  Snarest muligt

Se mere om skolen på skolens hjemmeside: https://stensballeskolen.aula.dk/

Har du lyst til at høre mere om skolen – og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Randi Kragelund på tlf.: 21734172.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.