Da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, søger vi en ny kollega som ønsker primært at arbejde i aftenvagter 15-23.15.
Dit nye arbejdsfællesskabArbejdsfællesskabet Nørrevang består af tre arbejdsenheder med hver sin daglige leder. I hver arbejdsenhed er der to faste teams på hver ca. 18 medarbejdere. Et team består af både sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Teamet skal yde de plejefaglige og sundhedsfaglige indsatser, som de ca. 100-120 borgere har brug for i teamets område, i både dag og aftenvagter/ og eller nattevagter.
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagten i arbejdsfællesskab Nørrevang løser du delegerede sygeplejefaglige indsatser i samarbejde med sygeplejersken. Arbejdsfællesskab Nørrevang har aktuelt to faste aften sygeplejersker og én fast aften social- og sundhedsassistent. I vagtplanen indgår også sygeplejersker fra arbejdsfællesskabet, som har skiftende vagter dag/aften.
Der er altid én sygeplejerske og én social- og sundhedsassistent på arbejde om aftenen, som sammen løser sygeplejefaglige indsatser på tværs af arbejdsfællesskab Nørrevang og de tilknyttede teams (Lindehøj, Næsset, Sundparken, Stensballe, Søvind og Hovedgård).
For at skabe samhørighed og fælles faglig retning har faste aftenvagter mellem 2 og 3 vagter fra 11-19 på 12 uger eller dagvagter 7-15. De planlægges på hverdage, hvor du som aftenvagt har mulighed for at deltage i undervisning, personalemøder, borgernære teammøder eller gruppemøder i arbejdsenheden eller arbejdsfællesskabet.
Vi har et godt og solidt kollegialt fællesskab, hvor vi udfordrer og udvikler hinanden til glæde for vores borgere. Vi arbejder rehabiliterende og har et tæt tværfagligt samarbejde med terapeuter, myndighedsafdelingen, sygehus og praktiserende læger. Sygeplejersker visiterer selv ydelser jf. gældende kvalitetsstandarder.
Du får muligheden for et meningsfuldt job, med fokus på samarbejde og faglighed. Et job, hvor du får gode muligheder for at sætte dig selv i spil både monofagligt og tværfagligt og virkelig kan gøre en forskel for både borgere og dine kolleger.
En aften i arbejdsfællesskab Nørrevang- Du møder ind på Nørrevang kl. 15 med din sygeplejekollega. I læser rapport og fordeler selv nye opgaver i disponeringen.
- I hilser på kollegaerne i arbejdsenhed Landet og Stensballe Sund og har kollegial sparring med social- og sundhedspersonalet. Måske har du også sparring med kollegaerne på Lindehøj.
- Som social- og sundhedsassistent har du områdets faste insulingivninger herudover indgår du sammen med sygeplejersken i at løse akutte opgaver – TOBS og supplerende udredninger.
- Der kan også være borgere som skal opstarte ny medicin som først leveres om eftermiddagen, derfor vil du også have medicindispenseringer.
- Omkring 19.30 spiser i aftensmad sammen
- Aftenen fortsættes med faste opgaver og akutte indsatser. Du skal udføre RIK og/eller skal ind og give PN insulin på et af områdets plejecentre. Måske ringer social- og sundhedshjælperen omkring en borger som er faldet og er blevet TOBSet. Du kører ud og laver en vurdering og kontakter i samråd med sygeplejersken en vagtlæge.
- Kl. 23.15 afsluttes vagten
Vi tilbyder - En arbejdsplads med høj faglighed og engagement, veltilrettelagt introduktion og en afvekslende hverdag
- Faglig sparring med kolleger og akut-teamet og en arbejdsplads i en spændende udvikling
- En arbejdsplads med medindflydelse på egen dag, vagtplanlægning og udvikling af kompetencer
- Du vil fortrinsvist arbejde i aftenvagter 15-23.15 med enkelte 11-19 vagter eller 7-15 vagter
- Vi arbejder 5 weekender på 12 uger
- Ansættelse på 28-30 timer men med mulighed for op til 37 timer
Om digDu er en erfaren social- og sundhedsassistent og du kan du arbejde selvstændigt, målrettet og sundhedsfremmende
- Du er stabil i fremmøde
- Du har flair for IT
- Du kan lære fra dig og selv lære nyt
- Du kan medvirke til, at vi til stadighed har et positivt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle
- Du evner at gøre travle dage, med mange komplekse opgaver, til gode dage
- Du har kørekort
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen eller om hvem vi er, så er du velkommen til at kontakte:
Daglig leder: Karen Lind-Frandsen 24612969
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist er den 27-07-2026Opstart fra 1. september 2026.
Der afvikles ansættelsessamtaler tirsdag den 28-07-2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.