Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?
Service og Beredskab i Horsens Kommune søger en vikar til vores rengøringsafdeling – måske er det dig!
Om osI Service og Beredskab er vi ca. 520 kollegaer, hvoraf omkring 200 arbejder i rengøringsafdelingen. Vi løser mange forskellige opgaver på tværs af kommunens institutioner, og vi har en klar vision:
at være Danmarks bedste kommunale rengøringsafdeling.
Vi tror på synlig rengøring, høj kvalitet og en arbejdsplads, hvor der er plads til forskelligheder.
Om stillingenStillingen er på 33,75 timer og er midlertidig stilling i perioden fra d. 28. september til d. 18. december. I alt 12 ugers vikariat.
Arbejdstiden er på alle hverdage i Horsens:
- Arbejdssted i Vestbyen
- Mødetid kl. 13.15 – 20.30
Her får du en arbejdsdag, hvor du både møder børn, medarbejdere og brugere af bygningerne – derfor er det vigtigt, at du trives i et miljø med mennesker omkring dig.
Vi søger en kollega der: - har erfaring eller kendskab til rengøringsarbejde.
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- er fleksibel, positiv og serviceminded.
- kan læse, tale og forstå dansk.
Vi tilbyder: - en arbejdsplads i udvikling med mange spændende opgaver.
- engagerede og hjælpsomme kollegaer.
- en omsorgskultur, hvor vi passer på hinanden.
Løn og ansættelsesvilkårDu ansættes efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.
Vil du vide mere?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Catalina Mendoza på telefon 20931671 eller mail zccm@horsens.dk.
Ansøgningsfristen er d. 13. august 2026.Samtaler afholdes uge 34, opstart d. 28. september 2026.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.