Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Bliv en del af vores “flyverteam” i distrikt 1

Er du klar til et job, hvor ingen dage er ens, og hvor du gør en forskel lige dér, hvor mennesker lever deres hverdag?

Vi søger nemlig nye kollegaer til vores afløserkorps i distrikt 1 – med start hurtigst muligt. Stillingen er på 37 timer om ugen med varierede arbejdstider. Du indgår desuden i et weekendrul hver 8. uge.

Hvem er vi?
Vi er en del af Service og Beredskab i Horsens Kommune – et stærkt hold på ca. 520 kollegaer, hvoraf 200 arbejder i Rengøringsafdelingen. Vi har en klar vision: at være Danmarks bedste kommunale rengøringsafdeling.
Hos os får du fagligt dygtige kollegaer, der både leverer kvalitetsrengøring og spreder godt humør. Vi gør rent på skoler i tidsrummet 05.00-17.00 og i børnehaver fra kl. 16.00 til 23.00.

Hvad laver et “flyverteam”?
Som “flyver” træder du til, når der er brug for en ekstra hånd – ved sygdom, ferie eller ekstra opgaver. Du kommer vidt omkring i distrikt 1 (Østbirk, Egebjerg, Gedved, Dagnæs, Vestbyen og Horsens Midtby) og får betalt arbejdstiden mellem adresserne. Du kan se dine opgaver i vores system Cleanmanager, så du altid ved, hvor du skal hen – og hvad der skal gøres. Mødetiden er kl. 05.00, så du skal kunne stå tidligt op og nogle gange skal du afsted igen om eftermiddagen.

Vi leder efter dig, der…
  • Har erfaring med rengøringsarbejde
  • Nyder at møde nye mennesker og arbejde forskellige steder
  • Er selvstændig, men også en holdspiller
  • Har en positiv indstilling og er fleksibel
  • Kan læse, tale og forstå dansk
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder dig…
  • En arbejdsdag fyldt med variation
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster
  • Fleksibilitetstillæg
  • Mulighed for videreuddannelse
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi passer på hinanden og værdsætter forskelligheder

Klar til at søge?
Har du spørgsmål, så kontakt rengøringsleder Catalina Mendoza på mail zccm@horsens.dk eller telefon 20 93 16 71.

Løn og pension:
Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer – plus en god pensionsordning.

Ansøgningsfrist:
Sidste frist for ansøgning er d. 29. august 2026. Samtaler vil blive afholdt i uge 36.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.