– Vi søger en social- og sundhedsassistent, der ved, at stærke relationer skaber høj kvalitet.
"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd." – K.E. Løgstrup
I Brædstrup Hjemmepleje er vi i gang med at ændre måden, vi møder både borgere, pårørende og nye kollegaer på.
For os starter kvalitet i plejen med udgangspunkt i ældrelovens værdier. Vi tror på, at kvalitet skabes i relationen mellem mennesker. Tillid vokser, når vi får fagligt ansvar og tid til nærvær, dialog og omsorg – ikke gennem unødig kontrol og standardløsninger.
Derfor søger vi ikke bare en kollega. Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har noget på hjertet.
En kollega, der tør bringe sin faglighed i spil, tage ansvar i samarbejdet og bidrage aktivt til et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os sammen.
Hos os er engagement ikke et plusord i et opslag. Det er en forventning. Ligesom høj faglighed er det.
Hos os skabes udvikling gennem tillid. At stærke kollegaer skabes gennem dialog. Og at de bedste løsninger opstår, når vi tør tænke nyt – sammen.
Hos os får du ikke bare et jobDu får kollegaer, der kender hinanden. Kollegaer, der spørger ind. Kollegaer, der hjælper, når dagen bliver travl.
Vi ved godt, at arbejdsliv skal hænge sammen med resten af livet. Derfor tilbyder vi:
- Valgfrit timetal
- Mulighed for skæve mødetider
- Arbejde hver 3. weekend
- Minimum 6 aftenvagter på 12 uger
- Mulighed for at placere aftenvagter både på hverdage og i weekender
- Indflydelse på egen vagtplan i samarbejde med teamet
En hverdag med mening og faglig tyngdeSom social- og sundhedsassistent hos os bliver du en vigtig del af et stærkt tværfagligt samarbejde.
I dagvagt arbejder du med helhedspleje, hvor relationen til borgeren og kontinuiteten i indsatsen er i centrum. Vi tror på, at det skaber den bedste kvalitet for borgerne, når vi kommer hele vejen rundt om mennesket.
Aftenvagterne består primært af sygeplejedelegerede indsatser, hvor din faglighed som social- og sundhedsassistent kommer i spil. Her får du mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine kompetencer aktivt i praksis.
Vi tror på det, vi siger I Horsens Kommune arbejder vi ud fra værdierne:
Helhed Vi ser mennesket før opgaven og arbejder sammen om at skabe sammenhæng for borgerne.
Resultat Vi gør os umage og tager ansvar for kvaliteten i vores arbejde.
Respekt Vi møder både borgere og kollegaer med ordentlighed, tillid og plads til forskellighed.
Det er ikke bare ord i et værdigrundlag. Det er sådan, vi arbejder med hinanden – hver dag.
Vi forventer, at du- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har lyst til at bidrage til fællesskabet
- Trives med både selvstændighed og teamwork
- Vægter faglighed og relationer højt
- Har blik for kontinuitet og borgernes individuelle behov
Det vigtigste for os er ikke, hvor mange års erfaring du har. Det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage til en arbejdsplads, hvor faglighed, tillid og fællesskab går hånd i hånd.
Lyder overstående som noget for dig? Og Har du lyst til at høre mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte os.
Daglig leder: Mia Dalby Hjort – telefon 2027 9138
Planlægger: Nina – telefon 2361 5267
Ansøgningsfrist 21. juni kl. 23.59.
Ansættelse 1. august – gerne før, men for os er den rette personlighed det største plus 😊
Der indkaldes til løbende samtaler og ansættelse.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.