Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Driftsleder til Park, Vej og Anlæg

Kan du skabe effektiv drift og høj service indenfor en opgavegaveportefølje med vedligeholdelse af infrastruktur samt pleje af rekreative arealer? Har du lyst til udfordringer i en spændende organisation, hvor det går stærkt, og hverdagen er omskiftelig? Arbejder du struktureret, vedholdende og sætter ledelse i højsædet? Kan du lide kombinationen af daglig drift og projektledelse af mindre projekter?

Kan du svare ja til ovenstående, er det måske lige dig, som vi står og mangler som driftsleder i afdelingen Park, Vej og Anlæg, der er en del af Service og Beredskab.

Om vi rykker ud til brand, leverer hjælpemidler til udsatte borgere, gør rent på institutioner, sejler færgen der forbinder Endelave med fastlandet, kører visiteret buskørsel for børn og ældre, betjener genbrugspladserne, passer og plejer infrastruktur og de rekreative arealer, driftsunderstøtter de mange kultur- og eventstilbud eller holder hjemmeplejens biler kørende – så er det med det overordnede formål, at sikre gode og trygge rammer for borgerne i Horsens Kommune.

Park, Vej og Anlæg er 1 af 8 afdelinger i Service og Beredskab.
Vi holder til på Endelavevej 5 og 14, 8700 Horsens, og samlet er vi knap 600 medarbejdere.
Læs meget mere om Service og Beredskab og vores opgaver her;
http://serviceogberedskab.horsens.dk/.

Jobbet og arbejdsopgaver
Du skal have en faglighed og erfaringer, der ligger indenfor afdelingens portefølje.
Det kan f.eks. være inden for veje, skilte, inventar, fortove, graveopgaver, renhold, skadedyrsbekæmpelse mm.

Du bliver en del af en stærk Afdeling bestående af 1 afdelingsleder, 3 driftsledere og 1 driftskoordinator. I afdelingen hjælper vi hinanden med alle afdelingens opgaver og aftaler.
Hvilke teams du får ansvaret for, bliver med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Der er ca. 85 mand i afdelingen - du kan forvente ca. 20-30 medarbejdere i direkte reference.

Opgaverne vil overordnet handle om:
  • Faglig sparring og koordinering med medarbejdere, lederkollegaer og Bestillere
  • Ledelse og udvikling af medarbejdere og teams
  • Daglig prioritering af ressourcer og opgaver
  • Drifts- og projektledelse af mindre projekter inkl. opfølgning på økonomi
  • Dialog og samarbejde med borgere og vores opgavebestillere
  • Godkendelse af mandskabets timeregistrering
  • Dialog med værkstedet og opfølgning på maskinregnskab
  • Sygefraværssamtaler og opfølgning på sygefravær

Som driftsleder i Park, Vej og Anlæg for du en helt central rolle i Horsens Kommune og en bred berøringsflade med opgavebestillere fra andre af kommunens afdelinger.

Kvalifikationer
Relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller erfaringer, som fx. driftsleder, formand, anlægsingeniør, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller lignende.

Hvem er du:
  • Har kendskab til drift af park- og vejområdet eller mindre anlægsprojekter
  • Lyst og erfaring med ledelse af medarbejdere og teams
  • Arbejder struktureret og resultatorienteret på et fundmanet af økonomisk indsigt
  • Finder samarbejde let og naturligt og trives med en stor kontaktflade
  • Er god til at bevare overblikket og trives med forskelligartede opgaver
  • Kan motivere og engagere andre via en uddelegerende og værdibaseret ledelsestilgang

Der ud over forventer vi at du har en nysgerrig tilgang til administrative opgaver og den teknologiske udvikling af fremtidens it-værktøjer. Vi forventer, at du har erfaring med Microsoft Office og ressourcestyringssystemer – gerne Navision.

Vi kan tilbyde et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Trivsel er et meget vigtigt fokuspunkt i vores organisation. Vi værner om en positiv arbejdskultur, hvor vi samarbejder og respekterer hinandens forskelligheder.
Du bliver en del af en social ansvarlig arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder målrettet for at inkludere vores medarbejdere i et godt arbejdsfællesskab. Vi bryster os gerne af at have modtaget CSRpeople-mærket igennem alle årene. Det at kan se værdien i at være en del af en rummelig arbejdsplads er centralt.

Du vil blive mødt af gode og hjælpsomme kolleger i en spændende og til tider travl hverdag, hvor du skal kunne holde mange bolde i luften på en gang.
Vi er en uformel organisation, der er præget af korte kommandoveje og en åben dialog.
Du vil få en arbejdsplads sammen med den øvrige afdelingsledelse på Endelavevej 14 i Horsens.

Løn og pension:
Vi kan tilbyde en attraktiv løn og gode pensionsvilkår, i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen tager udgangspunkt i dine personlige kvalifikationer og overenskomst for driftsledere. Lønrammen for en erfaren Driftsleder i Service og Beredskab ligger omkring 45.000 kr./mdr.  og pensionsprocenten udgør mere end 20 % i pension.

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Erik E. Larsen enten på telefon 4033 3155 eller mail eela@horsens.dk.

Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 7. juni 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 10. juni, og anden samtale onsdag den 17. juni 2026.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.