Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Lundskolen søger børnehaveklasseleder

Vores dygtige børnehaveklasseleder har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny børnehaveklasseleder.

Stillingen er på fuldtid og er med tiltrædelse pr. 1. august 2026.
 

Om Lundskolen


Lundskolen er i indskolingen en 4 sporet skole med ca. 630 elever fordelt på 0.-9. klassetrin med tilhørende SFO. Lund ligger ca. 6 kilometer vest for Horsens, meget tæt på motorvejsafkørsel 56.

Der er SFO1 for 0. til og med 2. årgang, og der tilbydes SFO2 for 3. til og med 5. årgang. Vores skoledistrikt er i stadig vækst.
 

Om stillingen


I Lundskolens indskoling arbejder vi i teams. Vi tænker i årgange frem for i klasser, og du vil få et tæt samarbejde med de andre børnehaveklasseledere og skolepædagoger på årgangen, både når det gælder planlægning og gennemførelse af undervisningen.

I vores børnehaveklasser er der stor fokus på den sociale trivsel og på at få skabt et godt læringsfællesskab. Vi tænker læring som noget der kan ske i flere forskellige rum og generelt er der stor åbenhed for i fællesskab at afprøve forskellige lærings- og trivselsprocesser, for selv at blive klogere, og fordi vi ved at børn lærer og trives forskelligt.
 

Desuden lægger vi vægt på, at du er:
 

  • En nærværende og autentisk voksen, der med varme og tydelighed kan lede klassen.
  • Er dygtig til at skabe et godt læringsmiljø og udvikle børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Er god til at samarbejde og trives bedst i en ”vi-kultur”, men kan også stå på egne ben.
  • Har høje forventninger til eleverne, samarbejdspartnere og til sig selv.
  • Er god til at skabe relationer til både elever, forældre og kolleger.
  • Kan grine, reflektere og sprede arbejdsglæde – blandt store og små.
 

Vi tilbyder


Lundskolen er en skole med et rigtig godt kollegialt fællesskab og en stærk samarbejdskultur. Vi er en skole, som kan lide at gøre sig umage med at skabe et godt læringsmiljø såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere. Det må gerne være spændende og sjovt at gå på arbejde. Vi lægger stor vægt på at være i udvikling, på at være nysgerrige på vores egen og andres praksis, og derigennem blive dygtigere sammen.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag d. 21. maj 2026.
Ansøgningsfrist 17. maj 2026.

Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder Torben Hansen eller afdelingsleder Margit Sejer på telefon 7629 4141

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.