Gå til sidens indhold

Horsens Kommune

Horsens Kommune

Bliv en del af vores om eftermiddag/aftens flyverteam.

Er du typen, der trives bedst, når hverdagen først starter sidst på dagen? Så har vi et job til dig.

Vi søger nye kollegaer til vores afløserkorps i distrikt 3 – med start hurtigst muligt. Stillingen er på 15 timer om ugen med mødetid kl. 16.00. Mulighed for at tjene ekstra ved at indgå i et weekendrul hver 8. uge.

Hvem er vi?
Vi er en del af Service og Beredskab i Horsens Kommune – et stærkt hold på ca. 520 kollegaer, hvoraf 200 arbejder i Rengøringsafdelingen. Vi har en klar vision: at være Danmarks bedste kommunale rengøringsafdeling.
Hos os får du kollegaer, der både kan sit håndværk og sørger for godt humør – også når arbejdsdagen ligger i de lidt senere timer.

Hvad laver et “flyverteam”?
Som “flyver” træder du til, når der er brug for en ekstra hånd – ved sygdom, ferie eller ekstra opgaver. Du kommer vidt omkring i distrikt 3 (Højvang/Tyrsted, Bankager- og Langmarkskvarteret, Stensballe, Søvind, Hovedgård og Horsens Midtby) og får betalt arbejdstiden mellem adresserne. Du kan se dine opgaver i vores system Cleanmanager, så du altid ved, hvor du skal hen – og hvad der skal gøres.

Mødetid
Kl. 16.00

Vi leder efter dig, der…
  • Har erfaring med rengøringsarbejde
  • Nyder at møde nye mennesker og arbejde forskellige steder
  • Er selvstændig, men også en holdspiller
  • Har en positiv indstilling og er fleksibel
  • Kan læse, tale og forstå dansk
  • Har kørekort og egen bil

Vi tilbyder dig…
  • Et job, hvor arbejdet ligger om eftermiddagen/aftenen
  • En arbejdsuge med variation
  • Kørselsgodtgørelse efter statens takster
  • Fleksibilitetstillæg
  • Mulighed for videreuddannelse
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi passer på hinanden og værdsætter forskelligheder

Klar til at søge?
Har du spørgsmål, så kontakt rengøringsleder Anette Kjeldsen på mail hak@horsens.dk eller telefon 21316635.

Løn og pension:
Efter gældende overenskomst og dine kvalifikationer – plus en god pensionsordning.

Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist er d. 8. maj 2026.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.