Er du social- og sundhedsassistent, og trives du i aftenvagt med tæt borgerkontakt, høj faglighed og stærkt teamsamarbejde? I Helhedsplejen i Gribskov Kommune søger vi dig, der har mod på mennesker, udvikling og et spændende arbejdsliv i aftenvagt – med mulighed for fleksible vagter og op til 37 timer om ugen.
Der søges i Gilleleje, Græsted og Helsinge.
Du bliver en vigtig del af vores Helhedsplejen, hvor vi arbejder rehabiliterende i små teams, tæt på borgerne og med fokus på både kvalitet og nærvær i aftentimerne.
Hverdagen, samarbejdet og den kultur du bliver en del af
Hos os i Helhedsplejen vil du opleve en kultur med højt fagligt niveau, refleksion over egen praksis og stor lyst til at udvikle både os selv og tilbuddene til borgerne.
Vi arbejder i små, velfungerende teams, hvor der er
- fokus på borgernærhed og rehabilitering
- mulighed for at sætte præg på planlægningen af ruter
- spændende og alsidige sygeplejeopgaver
- tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper
- borgerkonferencer med dagvagter, visitation og terapeuter til fælles borger sparring
Stemningen er præget af godt humør, stærkt kollegialt samarbejde og en forventning om, at vi alle er teamplayers, der bidrager aktivt til fællesskabet. Du vil blive mødt af kollegaer, der har mod på mennesker og udvikling, og som har lyst til at skabe noget nyt sammen med dig i en tid med forandring og nye rammer.
Der ydes fleksibilitet i timer og rul, og der er mulighed for 12-timers vagter kl. 11-23, når det passer både dig, teamet og driften.
Dine vigtigste kompetencer
Vi ser gerne, at du som social- og sundhedsassistent i aftenvagt blandt andet kan sætte flueben ved
- et solidt fagligt niveau og lyst til faglig udvikling
- god og systematisk dokumentation, der understøtter kvaliteten i borgerforløb
- stærke relationelle kompetencer og evne til at være en tydelig og loyal teamplayer
- erfaring med eller interesse for tværfagligt samarbejde
- tryghed ved IT og digitalisering, herunder brug af journal system NEXUS.
Dine centrale arbejdsopgaver i aftenvagt
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt i Helhedsplejen vil du blandt andet
- indgå aktivt i teamsamarbejde.
- forstå og tage ansvar for din egen rolle i Helhedsplejen og i teamet
- være en tydelig og tillidsfuld relations bygger over for både borgere, pårørende og kollegaer
- medvirke til rehabiliterende indsatser med fokus på borgernes ressourcer
- bidrage til tværfaglige drøftelser og faglig refleksion i hverdagen
- dokumentere og arbejde digitalt, så informationer deles og bruges effektivt
Derfor skal du vælge Helhedsplejen i Gribskov Kommune
Hos os får du mulighed for at være med til at skabe nye rammer i en spændende forandringsproces, hvor vi udvikler Helhedsplejen og samarbejdet på tværs af alle 3 distrikter.
Du får
- højt fagligt niveau og kollegaer, der brænder for kvalitet og udvikling
- godt teamsamarbejde med humor, støtte og plads til at være dig
- spændende udviklingsmuligheder og mulighed for at præge både praksis og organisering.
Vi har i Helhedsplejen fokus på grundig introduktion til nye medarbejdere, så du får en tryg og ordentlig start
Vi lægger vægt på, at du bliver taget godt imod, at du får tid til at lære både borgere, kollegaer og opgaver at kende, og at du bliver en del af fællesskabet i Helhedsplejen fra dag ét.
Det praktiske
Har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale med hinanden. så vil vi med glæde tage en snak med dig
Kontakt
- Distriktsleder Græsted Tina Frost, telefon 72 49 77 75,
- Distriktsleder Helsinge Bibbie Løgstrup, telefon 72 49 75 44 eller
- Distriktsleder Cecilie Andersen, telefon 72 49 62 98
Kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Stillingen er på op til 37 timer med tiltrædelse efter aftale
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for FOA mellem KL og samt Gribskov Kommunes lønpolitik. Overenskomsten kan du læse på
www.kl.dkDer indhentes straffeattest forud for ansættelse.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ønsker ikke dit CV endnu – vi vil meget heller tage en kort snak med dig over telefonen først. Er denne stilling noget for dig, så tryk på ”Kontakt mig” og udfyld lidt info om dig. Lederen fra området ringer til dig inden for de næste 24 timer for at tage en indledende dialog med dig. Vi gør opmærksom på at ved weekender, helligdage og ferieperioder kan der gå lidt længere tid, før du bliver kontaktet.”
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Bliv kontaktet via knappen 'Kontakt mig'.
Løngennemsigtighed
For at sikre fuld gennemsigtighed i rekrutteringen kan du orientere dig i Gribskov Kommunes lønoplysninger her:
www.gribskov.dk/løngennemsigtighedDen endelige lønsammensætning sker derudover på baggrund af en konkret og individuel vurdering af din uddannelse, dine kompetencer, din erfaring og særlige funktioner i stillingen. I overensstemmelse med EU's direktiv om løngennemsigtighed indhenter eller spørger vi ikke om din nuværende eller tidligere lønhistorik under rekrutteringsprocessen.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.