Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Medarbejder med fokus på entreprisestyring og grøn drift på vejområdet

Vil du være med til at sikre kvalitet og effektiv drift af vores vejnet og grønne områder?

Vi søger en engageret og struktureret medarbejder til at styrke vores team med fokus på entreprisestyring i forhold til den grønne drift.
Uanset om du arbejder som rådgiver, entreprenør eller allerede er ansat i kommune/stat, så har vi en spændende mulighed for dig, der ønsker dedikeret faglighed, frihed i din opgaveløsning og højt til loftet.
 

Om stillingen

Som vejmedarbejder hos os bliver du en nøglespiller i arbejdet med at sikre, at vores entreprenører leverer i henhold til kontrakter og kvalitetskrav. Du kommer til at arbejde med entreprisestyring og opfølgning på opgaver inden for vejområdet, herunder grøn drift på vejarealer, grønne arealer og kommunens øvrige offentlige institutioner. Opgaver som bl.a. indebærer: græsslåning, beskæring, ukrudtsbekæmpelse, fejning, tømning af affaldsstativer og mv.
 

Dine opgaver vil inkludere

  • Controlling og tilsyn med udbudte driftsopgaver på de grønne områder under vejdriften.
  • Opgavekoordinering med egne driftsmedarbejdere
  • Opfølgning på kontrakter, kvalitet, økonomi og tidsplaner
  • Aktiv deltagelse i udbudsproces af vores Vejservice og grøn drift
  • Dialog og samarbejde med entreprenører og kollegaer i driftsafdelingen
  • Bidrage til udvikling og optimering af vores driftsopgaver og udbudsstrategi
  • Deltage i planlægning og prioritering af vedligeholdelsesopgaver
  • Opdatering af GIS - vores digitale kortgrundlag

Du skal desuden være indstillet på at løse andre opgaver i teamet, når der er behov.
 

Vi forventer, at du

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx som ingeniør, gartner, urban landskabsingeniør el.lign., gerne med erfaring inden for vejdrift og entreprisestyring
  • Har kendskab til kontraktstyring og driftskontrakter, herunder AB, AAB, SAB, TAG, TBL mv.
  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at bevare overblikket
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde i tværfaglige teams
  • Har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
  • Har et godt kendskab til arbejde med GIS
Det vil desuden være en særlig fordel, hvis du har forståelse for den kommunale, politiske kontekst og kender til sagsgangen i en teknisk forvaltning.
 

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en fagligt stærk afdeling med fokus på samarbejde og udvikling
  • Mulighed for at præge og udvikle fremtidens drift af vejområdet
  • Fleksible arbejdsforhold med balance mellem arbejdsliv og fritid
  • En arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, kvalitet og innovation
 

Det praktiske

Hvis du har læst med så langt, er du sikkert interesseret i at høre mere. Teamleder Christian Lundberg vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 68 15. Hvis du ikke kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt. Christian er på ferie fra den 3.juli, men tilbage den 3. august.

Hvis du bliver ansat, vi du have din daglige gang på Rådhuset, som ligger kun 10 minutters gang fra offentlig transport på Helsinge St.

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 efter aftale. Vi har flekstid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
 

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 9. august 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi holder samtaler d. 13. og evt. også d. 15. aug.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.