Bliver du motiveret af at skabe gode rammer for hverdagslivet for ældre borgere? Trives du med at få drift, kvalitet og samarbejde til at gå op i en højere enhed – og kan du samtidig gå forrest og skabe retning for medarbejdere inden for køkken, rengøring, vaskeri og intern service?
Så kan du være den, vi søger som stedfortræder og faglig koordinator i PlejeGribskov.
Hvilke muligheder ligger i jobbet
Hos os får du en central rolle i at sikre, at rammerne omkring borgernes hverdag fungerer – fra måltider og ernæring til rengøring, tøjvask og intern service.
Du bliver en del af et tværgående område med fokus på kvalitet, værdighed og hverdagsliv, hvor maden og de fysiske rammer spiller en vigtig rolle i borgernes trivsel.
Samtidig bliver du en del af den samlede ledelse i PlejeGribskov, hvor du – i tæt samarbejde med centerlederen og øvrige ledere – er med til at sikre sammenhæng, kvalitet og fælles retning på tværs af organisationen.
Hvad er det for et job, du siger ja til
Som stedfortræder og faglig koordinator får du en hverdag med både driftsansvar og udviklingsopgaver.
Du fungerer som en tæt sparringspartner for centerlederen og har en vigtig rolle i at omsætte ledelsesmæssige beslutninger til praksis i hverdagen. Du er med til at sikre, at retning og prioriteringer bliver tydelige og forankret hos medarbejderne.
Du bliver en nøgleperson i at skabe sammenhæng mellem
- Mad og måltider (produktion, kvalitet og måltidsoplevelse)
- Rengøring og hygiejne
- Vaskeri og logistik
- Intern service og praktiske funktioner
Du skal kunne skabe struktur, følge op på kvalitet og samtidig være tæt på medarbejderne i deres daglige arbejde.
I centerlederens fravær træder du ind og varetager de ledelsesmæssige opgaver og sikrer kontinuitet i driften.
Dine opgaver
- Understøtte centerlederen i den daglige drift og udvikling af området
- Bidrage aktivt til den samlede ledelse i PlejeGribskov
- Sikre høj kvalitet i madproduktion, måltider og internserviceydelser
- Koordinere og prioritere den daglige drift på tværs af funktioner
- Understøtte og vejlede medarbejdere tæt på praksis
- Bidrage til udvikling og implementering af arbejdsgange og standarder
- Følge op på egenkontrol, hygiejne og kvalitet
- Deltage i planlægning af ressourcer og opgaver
- Medvirke til en god introduktion af nye medarbejdere
- Sikre godt samarbejde med plejen og øvrige faggrupper
- Varetage ledelsesopgaver i centerlederens fravær
Hvad får du hos os?
- En grundig introduktion
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En central rolle med tæt kobling til ledelsen
- Indflydelse på både drift og udvikling
- Et stærkt ledelsesfællesskab i PlejeGribskov
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og samarbejde
Hvad kendetegner dig?
Du behøver ikke have en sundhedsfaglig baggrund, men du har erfaring med drift, koordinering eller ledelse inden for fx køkken, rengøring, service eller lignende.
Derudover lægger vi vægt på, at du
- Trives i en rolle tæt på ledelsen og kan omsætte retning til praksis
- Har overblik og kan skabe struktur i en travl hverdag
- Er tydelig og anerkendende i din kommunikation
- Kan motivere og skabe engagement hos medarbejdere
- Har blik for kvalitet og detaljen i opgaveløsningen
- Er samarbejdsorienteret og god til at bygge relationer
- Har erfaring med, eller interesse for, hygiejne, egenkontrol og kvalitetssikring
- Er fortrolig med IT og planlægningsværktøjer
Om PlejeGribskov
PlejeGribskov arbejder for, at ældre borgere kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Mad, måltider og de fysiske rammer er en vigtig del af dette, og vi arbejder målrettet med at skabe kvalitet, genkendelighed og gode oplevelser i hverdagen.
Området for Intern Service og Mad & Måltider omfatter køkken, rengøring, vaskeri og øvrige servicefunktioner på tværs af vores enheder.
Det praktiske
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Heide Jørgensen på telefon 72 49 72 04.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Tiltrædelse den 1. august 2026 eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 20. maj 2026 kl. 10.00.
Vi afholder 1. samtale den 22. maj og 2. samtale den 27. maj hvor der vil være en test i mellem de to samtaler.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.