Vil du være med til at lave skole for alle vores herlige børn, og står du stærkt, fleksibelt og kreativt i din relationskompetence og i din faglighed, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Vi søger efter en kollega, som brænder for at give vores elever lyst og mod på læring og livsduelighed.
Du vil træde ind i en skole og en afdeling i en rivende udvikling, og du vil få mulighed for at være med i en stor omstillingsproces med én klar ambition om at opbygge et fagligt miljø og at den specialpædagogiske kvalitet skal være i top. Vores vision er, at eleverne skal trives, opleve succes i skolen og blive så dygtige som de kan, udvikle interesser og opleve sig som en del af fællesskabet. Vores hverdag er travl, inspirerende og krævende – og utrolig meningsfuld og givende. Du vil opleve, hvordan din indsats kan gøre en afgørende forskel for de børn, vi er her for.
Om specialskolen Horisonten
Horisonten er en specialskole med start 1. august 2024, som har samlet Gribskov Kommunes specialundervisningstilbud. Horisonten har fra august 2025 ca. 210 elever og ca. 120 medarbejdere.
Horisonten består af 5 afdelinger for forskellige elevmålgrupper beliggende i Esrum, Ramløse, Tisvilde/Vejby og Græsted. Afdelingen i Ramløse og Esrum er heldagstilbud og afdelingerne i Græsted og Tisvilde/Vejby er specialskoletilbud, hvor eleverne går i fritidsordning med støtte efter skole.
Afdeling Græsted
Afdeling Græsted har 5 klasser normeret til 8-10 elever pr. klasse, som hører til enten i indskoling, mellemtrin eller udskoling. Vi vokser til august til 6 klasser, derfor er vi nu på udkig, måske efter dig?
Målgruppe
Hos Afdeling Græsted er målgruppen elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor eleverne kan være flere år forsinket i deres udvikling. Eleverne har vanskeligheder med faglig indlæring og kan have svært ved at begå sig i alderssvarende sociale sammenhænge. Målgruppen har behov for et mindre, overskueligt og forudsigeligt pædagogisk miljø for at kunne lære og udvikle sig både fagligt og socialt.
Vanskelighederne kan f.eks. komme til udtryk ved
- at imødekomme alderssvarende krav og forventninger i hverdagen
- udfordringer ved at afkode omgivelser
- udfordringer ved at udtrykke sig
- udfordringer ved at indgå relevant i fællesskaber
- eksekutive udfordringer
- fagligt lavt selvværd
- nederlagspræget adfærd
Eleverne er selvhjulpne i forhold til personlig hygiejne.
Vi tilbyder
- Mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske linje med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb og aktivitetsbaseret undervisning.
- Skønne og energifyldte børn og kollegaer i naturskønne omgivelser.
- Høj grad af indflydelse på dagligdagen samt indflydelse på udviklingen af tilbuddet inden for de ovenforstående rammer.
Vi lægger vægt på, at
- Du er uddannet lærer med matematikglæde.
- Du uhindret kan være aktivt deltagende i f.eks. udeskole.
- Du forstår at tilrettelægge undervisning ud fra projektbaseret læring.
- Du vil gerne have eller har allerede erfaring med at arbejde med specialpædagogik og med at tilrette undervisning til det enkelte barns dagsform og formåen.
- Du forstår, at læring kan se ud på mange måder.
- Du er tydelig, rolig, tålmodig, med godt humør; og du har lyst til og mod på at være med til at bidrage positivt til afdelingen.
- Du er god til at danne relationer og finder mening i et tæt forældresamarbejde.
- Du tror på, at alle børn gør det så godt de kan ud fra de forudsætninger, de har.
- Du kan kigge bag adfærd og er i stand til at tilbyde et roligt, nedtrappende nervesystem.
- Du har lyst til at reflektere, dele og udvikle på egen og kollegaers praksis i et trygt fagligt fællesskab.
- Du vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og evner at kommunikere og agere professionelt med både kolleger og forældre.
- Du har lyst til at have indflydelse på din arbejdsplads og interesse for skoleudvikling.
Yderligere information
Har du behov for yderligere oplysninger, kan du læse nærmere om afdelingen, måden vi arbejder på og elevmålgruppen for afdelingen i tilbudsbeskrivelsen
her.
Læs mere om Horisonten generelt på
Home | Horisonten.
Fælles børnesyn
Vi arbejder ud fra et Fælles Børne-og Ungesyn på tværs af hele 0-18 års området. Sammen med vores Børne- og Ungepolitik er det en central del af det fundament, som vi bygger vores praksis på. Du kan læse mere her:
Fælles Børne- og Ungesyn | Gribskov.dkBørne- og UngepolitikDet praktiske
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt komme på rundvisning inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ea Andersen på telefon 72 49 81 58.
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. juni 2026, dermed får du mulighed for at være med i næste skoleårs tilrettelæggelse selvom du den 1. juni ikke har fast skema.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er fredag den 17. april 2026
Samtalerne afholdes den 22. april 2026 fra kl. 12:00
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.