Er du uddannet sygeplejerske og trives du i et fagligt udfordrende og borgernært job inden for det geriatriske område? Brænder du for, at en stærk sygeplejefaglig indsats i et tværfagligt arbejdsfællesskab er med til at skabe livsglæde og livskvalitet for borgerne?
Så er du måske vores nye centersygeplejerske på Trongården.
Om jobbet
Som centersygeplejerske på Trongården får du en central, vejledende og faciliterende rolle i hverdagen. Du får egne ansvarsområder med specifikke sygeplejefaglige opgaver, og du bliver en del af et fagligt engageret team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
Vi har desuden interne tværfaglige samarbejdspartnere som vores egen farmakonom, klinisk diætist, fysioterapeuter og ergoterapeut, som du vil have et tæt samarbejde med.
Vi arbejder alle tæt sammen om at uddanne vores fremtidige kollegaer, både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og social- og sundhedshjælperelever.
Hverdagen er foranderlig og ofte travl, og der er mange tråde, der skal samles i løbet af en dag. Til gengæld er arbejdet fyldt med udvikling, succeshistorier og konkrete resultater, hvor borgeren altid er i centrum.
Du vil blandt andet komme til at arbejde med
- Egenkontrol af borgerjournaler (vi bruger KMD Nexus, FSIII og VAR)
- Deltagelse i faglige projekter som fx ”I sikre hænder”
- Udvikling af sygeplejefaglig kvalitet og patientsikkerhed
- Tværfagligt samarbejde og sparring i PlejeGribskov, herunder deltagelse i fælles faglige fora for sygeplejersker
Om dig
Du er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde med sygepleje inden for geriatri og palliativ pleje samt med mennesker med demens.
Måske har du allerede en stærk faglighed inden for nogle af de områder, vi særligt arbejder med, fx demens, geriatrisk sygepleje, personcentreret omsorg, palliation, velfærdsteknologi, vejledning/undervisning af elever og studerende, patientsikkerhed eller kvalitetssikring.
Er du nyuddannet eller kommer med anden erfaring, får du gode muligheder for at udvikle din faglighed hos os.
Vi lægger vægt på, at du
- er omstillingsparat og trives med, at der kan opstå uforudsete situationer i hverdagen
- er tydelig og respektfuld i din kommunikation
- har lyst til at lære fra dig, vejlede og rådgive kolleger, elever og studerende
- bidrager aktivt til et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden i mål med opgaverne
Det praktiske
Vækker dette din nysgerrighed, og har du lyst at høre mere, er du velkommen til at kontakte centerleder Heidi Mørck Frandsen på mail:
hmpet@gribskov.dk / telefon 72 49 63 54 eller faglig koordinator Ann-Sofie Borup Jørgensen, mail
asojo@gribskov.dk / telefon 7249 9591
Stilling er på op til 37 timer om ugen og ansættelse er hurtigst muligt.
Løn efter gældende overenskomst.
Du kan også søge yderligere oplysninger på vores hjemmeside.
I forbindelse med ansættelse i Gribskov Kommune, vil der blive indhentet straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtale
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som skal være os i hænde senest den 9. marts 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.