Vi er så heldige, at vi er opnormeret med 2 nye faste kollegaer og derfor søger vi 2 nye kollegaer til faste stillinger 37 timer ugentligt i blandede vagter og hver 2. weekend på Kirkeleddet 8.
Hvordan ser hverdagen ud på Kirkeleddet?
Kirkeleddet 8 er et botilbud efter almenboliglovens § 105 med støtte efter servicelovens §§ 83 og 85.
Er du drevet af faglighed, tværfagligt samarbejde og ønsker du at gøre en reel forskel i menneskers liv? Trives du i et miljø præget af udvikling, hvor din pædagogiske stemme har betydning? Så er det måske dig, vi søger til én af de to faste socialpædagog/assistentstillinger på Kirkeleddet i hjertet af Græsted.
En arbejdsplads i udvikling
Kirkeleddet står over for en spændende forandring, hvor driften lige er overgået til Gribskov Kommune. Det betyder, at du som ny medarbejder bliver en vigtig del af et fælles udviklingsprojekt, hvor vi sammen skal nytænke og styrke vores tilbud.
Som en del af denne proces bliver alle medarbejdere efter overdragelsen tilbudt uddannelse i KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), og der vil være mulighed for yderligere kompetenceløft og faglig fordybelse.
Dette fortæller beboerne på Kirkeleddet
- Vi er 8 borgere i alderen 30-65 år som har Cerebral Parese
- Vi elsker et godt grin og en masse humor
- Vi har brug for en som har et roligt nervesystem, når hverdagen kan være foranderlig
- Vi elsker når vi har aktiviteter og sociale samvær
- Vi elsker at hygge os
Hvilke kompetencer er vigtige for at kunne arbejde på Kirkeleddet?
- Faglighed
- Samarbejdskompetencer
- Omstillingsparat
- Koordineringskompetencer
- Roligt nervesystem
Hvilke opgaver skal der løses?
Fælles for beboerne på Kirkeleddet er at de sidder i kørestol og de har brug for hjælp til:
- Målrettet socialpædagogisk støtte i hverdagen
- Pleje og omsorg
- Aktiviteter og socialt samvær
- Godt grin og humor
Ud over at løse kerneopgaven er der arbejdsopgaver som at bestille varer, reparation af kørestole hos leverandørerne, koordinere lægesamtaler og opfølgning på opgaver omkring beboerne.
Vi tilbyder dig
- Uddannelse i KRAP-metoden og mulighed for løbende faglig udvikling
- En anerkendende og tilgængelig ledelse, der prioriterer trivsel og faglig sparring
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor hjælpsomhed og faglig refleksion er i fokus
- Fast supervision i hvert team
- Mulighed for stor fleksibilitet i vagtplanlægning, så længe borgernes behov dækkes
- Skiftende arbejdstider (dag, aften og weekend) med mulighed for simpel madordning
Vi forventer, at du
- Har en pædagogisk uddannelse og et højt fagligt niveau
- Har stærke relationelle kompetencer og kan arbejde respektfuldt og ligeværdigt med borgerne
- Kan arbejde struktureret og er vedholdende i opgaveløsningen
- Har blik for borgernes ønsker og drømme, og formår at omsætte dem til pædagogisk praksis
- Bidrager aktivt til et sundt arbejdsmiljø og ser skriftlig dokumentation som en naturlig og vigtig del af arbejdet
Generelt om Kirkeleddet
Vi er 15 dedikerede medarbejdere og to nattevagter fordelt på pædagoger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, omsorgshjælpere og køkkenpersonale – samt vores egne husvikarer. Samarbejdet er præget af høj faglighed, gensidig respekt og et fælles fokus på kerneopgave at støtte borgernes selvbestemmelses ret og livskvalitet.
Det praktiske
Stillingerne er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og aflønnes efter gældende overenskomst under principperne for Ny Løn – med mulighed for forhandling ud fra erfaring og kvalifikationer. Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Beliggenheden er centralt i byen og med gode muligheder for offentlig transport.
Tiltrædelsesdato er den 1. april 2026.
Arbejdssted: Kirkeleddet 8 og 10-20, 3230 Græsted.
Beliggenheden er centralt i byen og med gode muligheder for offentlig transport.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgning sendes senest den 20. februar 2026 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vil du vide mere om stillingen eller arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Marlene Osbech Lauridsen på telefon 72 49 99 33.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.