Hviler du i din pædagogiske faglighed, brænder du for at udvikle den pædagogiske praksis og formår du at gå forrest og samtidig sikrer følgeskab fra dine medarbejdere?
Så læs endelig videre, for så er denne stilling noget for dig.
Sæt dit aftryk i hverdagen
Målet er det bedste børneliv, midlet er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær og høj faglighed. Hos os får du mulighed for at sætte dit præg, inspirere andre og blive en central del af et fællesskab, der arbejder for at gøre en reel forskel.
Børnene er vores kerneopgave og det er dem vi brænder for. I Helsinge Børnehus brænder vi for at gøre en forskel for børn, forældre og hinanden og her spiller du en central rolle i at samle trådene og skabe fælles forståelse. Børnegruppen er sammensat af mange kulturer, hvilket gør hverdagen farverig og spændende, det betyder også at nysgerrighed og anerkendelse af andre kulturer er vigtig.
Vi er sammen om vores kerneopgave, men du er blandt andet med til at sætte dit aftryk i den faglige retning. En faglig retning, hvor mål kommunikeres tydeligt og lige så vigtigt så omsættes målene til pædagogiske indsatser, der bidrager med værdi og mening i hverdagen og i den pædagogiske praksis, for både børn og voksne.
Det er vigtigt for os, at du
- Er faglig stærk – du bidrager til den faglige sparring vi har i vores huse og i vores ledelsesgruppe, blandt andet gennem de faglige refleksioner du faciliterer på personalemøderne, med en kombination af nytænkning, nysgerrighed og med respekt for den retning vi allerede arbejder ud fra.
- Har erfaring med ledelsesopgaver og/eller med ledelse. Det vægtes højt, at vores nye daglige pædagogiske leder kommer med en forståelse for, kendskab til og/eller erfaring med, hvad det vil sige at være leder.
- Ved hvornår du skal gå forrest som leder og hvornår du skal træde tilbage og lade medarbejderne gå forrest.
- Vægter det relationelle og det kommunikative – du formår at fremme de gode relationer og god konstruktiv kommunikation, så du blandt andet kan være den, der oversætter og bygger bro mellem mennesker og fagligheder. Du tror på, ligesom os, at nøglen til at gøre en forskel er gode relationer og god kommunikation, uanset om vi snakker børn, forældre eller andre fagfaglige samarbejdspartnere.
- Kan stå i pressede situationer, hvor der ofte skal træffes hurtige beslutninger.
- I din tilgang forstår at skabe følgeskab og ejerskab hos medarbejderne.
Dine overordnede opgaver
Som daglig pædagogisk leder er du ansvarlig for den daglige drift som bl.a indeholder disse opgaver:
- Skemalægning for medarbejderne der sikrer den daglige drift
- Personaleledelse, fraværs samtaler, MUS, relationelt personalearbejde
- Børnetimer der sikrer den pædagogiske ledelse
- Forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde omkring barnet/børnene
Hvorfor vælge os?
Du skal vælge at søge hos os, fordi vi er et hus, hvor der er plads til at være sig selv, og hvor alles stemmer betyder noget. Vi er en mangfoldig personalegruppe med forskellige erfaringer, aldre og kulturelle baggrunde, og vi bruger hinandens styrker aktivt i hverdagen. Vi lykkes bedst sammen – og det kan mærkes i et arbejdsmiljø fyldt med faglighed, refleksion og gode grin. Vi er et hus med en faglig dygtig personalegruppe.
Vi har fokus på relationer til både børn og deres forældre, og vi vægter læring og erfaringsdannelse for det enkelte barn. Vores faglighed bygger blandt andet på den neuropsykologisk tilgang, som ud over meget andet også handler om have et ressourceorientrede blik på børnene og deres muligheder, for at udvikle sig. Et fundament som bygger på Tea Thyrre Sørensen neuropsykologiske tilgang, hvilket du kan læse mere om det i et interview med Tea på vores
dagtilbudsblog.
Du bliver en del af et dygtigt team på 12–15 medarbejdere og får samtidig en vigtig plads i lederteamet sammen med dagtilbudsleder og to daglige pædagogiske ledere.
Vælger du os kommer du til et dagtilbudsområde som står på et fælles pædagogisk fundament, udviklet i samarbejde mellem medarbejdere og et fælles børne og unge syn der er udviklet i samarbejde med medarbejdere og forældre. Det giver en tydelig retning for hele vores dagtilbudsområde.
Lidt om os
Helsinge Børnehuse består af tre afdelinger: Boager - børnehave og vuggestue - og Væksthuset. Du vil opleve, at der er stor kontakt med medarbejderne i Boager og at vi vægter et samarbejde på tværs af husene.
De to huse er fordelt på Boagervej 16, 3200 Helsinge og Kongensgavevej 160, 3200 Helsinge. Vi har ca. 50 medarbejdere og 200 børn.
Det praktiske
Stillingen er med både administrative timer, hvilket er den daglig drift, ledermøder, deltagelse i forskellige ting med resten af dagtilbudsområdet, samt ca. 20 børnetimer.
Som leder ansættes du i Gribskov Kommune uden højeste arbejdstid.
Læs mere om at være leder i Gribskov her.
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere og evt. besøge os, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lene Nygaard Otto på telefon 72 49 72 09, daglige pædagogisk leder Vivi Schack Pedersen på telefon 72 49 65 71 eller daglig pædagogisk leder Pia Mai Jessen på telefon 72 49 74 44. Kommer du ikke igennem kan du sende en sms og du vil blive kontaktet lige så snart det er muligt.
Tiltrædelse 1. februar 2026. Løn efter gældende overenskomst. Som leder ansættes du i Gribskov Kommune uden højeste arbejdstid.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 5. december 2025.
Ansættelsessamtaler 10. december 2025, 2. samtale 15. december 2025. Mellem de to samtalerunder vil der være test. Tilbagemeldingen på testen vil foregå den i forbindelse med 2. samtale.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.