Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Relationsstærk og fagligt engageret danskunderviser til mellemtrin/udskoling Sankt Helene Skole

Brænder du for at gøre en forskel for vores elevers læring, trivsel og udvikling på en velfungerende lille folkeskole beliggende i skønne Gribskov, så læs med her.


På Sankt Helene Skole søger vi lige nu en lærer med liniefag i dansk og med ønske om klasselærerfunktion og gerne erfaring med coteaching. Vi er nysgerrige på, hvad du ellers har med dig af fagkombinationer og ønsker. Det er et plus, hvis du kan undervise i tysk også. Vi søger dig, der står fagligt og relationelt stærk og som brænder for at udvikle vores unge mennesker personligt, fagligt og socialt.

Om Sankt Helene Skole

Sankt Helene Skole og FO ligger på to matrikler, tæt på skov og strand i henholdsvis Tisvilde og Vejby. På afdeling Tisvilde bor vores 0-5 årgang samt vores FO. På afd. Vejby bor vores 6-9 årgang. FO består af to afdelinger; Oasen for 0-2 årgang samt Kaktussen for 3-5 årgang.

Sankt Helene Skole og FO består af godt 30 fantastiske medarbejdere - herunder lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere, en administrativ medarbejder, en afdelingsleder samt en skoleleder.

Hos os vægter vi elevernes skole og FO glæde og medarbejdernes arbejdsglæde. Vi er en lille udviklingsorienteret folkeskole og FO, og vores mål er at alle børn skal føle sig set, hørt og mødt som dem de er hver eneste dag af voksne der holder af udvikling og står sammen i arbejdsfællesskabet om at løfte alle vores elever.

Vi arbejder ud fra et ressourceorienteret børne og ungesyn, hvor der er plads til at lære og være, som den man er.
Vi har et stort fokus på det styrkede teamsamarbejde i årgangsteams på skolen og i brobygningen mellem skole og FO, skole og dagtilbud og skole og specialspor; det vi til daglig kalder bonusklasseordning; samarbejde mellem Sankt Helene Skole almen og specialområdet Horisonten.
Vi er beriget med en fantastisk natur og vandet tæt på og bestræber os på at lade udelivet være en vigtig del af vores daglige pædagogiske aktiviteter.

Om stillingen

Du skal være klasselærer i vores 4. klasse, som bor på Tisvilde afdelingen samt have dem i billedkunst og musik. Der vil også være mulighed for  tysktimer eller musiktimer på udskolingsafdelingen.

Du kan se dig selv ind i følgende kompetenceprofil

  • Du er tydelig og tryghedsskabende i din klasserumsledelse
  • Du navigerer ud fra klare pædagogiske værdier og mål med stærke didaktiske kompetencer
  • Du er fagligt velfunderet og har kerneopgaven i centrum
  • Du har lyst til at være en del af et stærkt og professionelt arbejdsfællesskab med kolleger og ledelse i tæt samarbejde med eleverne og deres forældre

Ro, overskud og nysgerrighed som person

  • Du er tydelig og empatisk og har blik for elevernes potentialer og behov
  • Du er stærk i din kommunikation og har sans for detaljen
  • Din tilstedeværelse, din kreativitet og dit engagement kan ses, høres og mærkes i hverdagen
  • Du bevarer overblikket i pressede situationer og tager fat på udfordringer, når du ser dem
  • Du trives med en høj grad af selvstændighed samtidig med at du forpligter dig på samarbejde og fælles løsninger

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med højt til loftet og en udskoling hvor elevernes selvstændighed og trivsel vægtes højt
  • En medarbejdergruppe der arbejder professionelt og omsorgsfuldt for alle vores elever, og som værdsætter det tætte samspil med ledelsen
  • En unik mulighed for at sætte aftryk og sætte dit præg på udviklingen af udskolingen sammen med kolleger, ledelse, elever og forældre
  • En skolekultur præget af ordentlighed, gensidig respekt, dialog og fleksibilitet – herunder et tæt samarbejde med forældregruppen
  • Omsorgsfulde og dygtige kolleger der brænder for at gøre en forskel sammen med dig

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 30. november 2025.
Samtalerne bliver afholdt i uge 49 og 50.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftale for ledere i Gribskov Kommune.
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. februar 2026 eller før.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om skolen kan findes på Sankt Helene skoles hjemmeside, eller kan fås ved at kontakte skoleleder Mia Borchers, telefon 72 49 62 06 eller afdelingsleder for udskolingen Mette Hovaldt Andersen, telefon 72 49 62 50.

Det er en del af Gribskov kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling.
Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.