Vær med til at skabe værdi for både mennesker og virksomheder.Brænder du for at skabe stærke relationer til virksomheder og samtidig hjælpe mennesker tilbage i job? Har du erfaring med beskæftigelsesindsatser og trives du i et miljø med høj faglighed, kollegialt fællesskab og mulighed for at gøre en reel forskel? Så er du måske vores nye virksomhedskonsulent.
Om stillingen
Som virksomhedskonsulent i Center for Beskæftigelse og Social bliver du en nøgleperson i indsatsen for at få jobparate borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Din primære opgave bliver at opbygge og vedligeholde relationer til lokale og regionale virksomheder – med fokus på det gode match mellem virksomhed og borger.
Du får en alsidig hverdag, hvor du:- Tilrettelægger beskæftigelsesrettede forløb i tæt samarbejde med borger, virksomhed og sagsbehandler.
- Motiverer borgere og understøtter deres vej tilbage i job.
- Servicerer virksomheder med blik for deres behov og ønsker.
- Skaber kontakt til nye virksomheder og åbner døre for samarbejde.
- Bidrager til den fortsatte udvikling af den virksomhedsrettede indsats.
Du bliver en del af et team, hvor faglighed, humor og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder innovativt og har en kultur præget af engagement og kollegial opmærksomhed.
Om dig
Vi søger dig, der har erfaring fra lignende stillinger og har en professionel tilgang, stærke kommunikationsevner og evner at skabe tillid og relationer på tværs af samfundslag.
Vi forestiller os, at du:- Har solid erfaring som virksomhedskonsulent og kendskab til LAB-lovgivningen.
- Er struktureret, selvstændig og systematisk i din opgaveløsning.
- Har stærke IT-kompetencer og er vant til at arbejde i fx Fasit og Vitas.
- Har en empatisk og anerkendende tilgang til borgere og samarbejdspartnere.
- Trives med at stille krav og følge op – og ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi tilbyder dig
- En stærk faglig platform med engagerede kolleger og høj grad af selvstændighed.
- Et uformelt og humoristisk arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling.
- Mulighed for at præge din egen arbejdsdag og afprøve nye metoder.
- En bred kontaktflade med virksomheder, borgere og kolleger i et dynamisk miljø.
Du bliver en del af Virksomhedsservice, som består af 18 virksomhedskonsulenter og en fagkonsulent, samlet i et fælles kontorlandskab.
Det praktiske
Vil du vide mere om os eller selve stillingen er du velkommen til at kontakte:
- Hanne Panduro-Hess, leder af Virksomhedsservice, telefon 72 49 65 14
- Torben Ravn Sørensen, fagkonsulent, telefon 72 49 61 91
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende HK eller DS-overenskomst.
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning senest den 3. november 2025 kl. 12:00.
Samtaler afholdes 12. november og anden samtale 14. november 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.