Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Medarbejder til styring og drift af vejområdet

Er du klar til at prøve noget nyt og blive en del af en dynamisk arbejdsplads med højt til loftet?

Vi søger en engageret medarbejder med erfaring fra vejområdet til vores Team Natur, Vand og Vej. Uanset om du arbejder som rådgiver, entreprenør eller allerede er ansat i kommune/stat, så har vi en spændende mulighed for dig, der ønsker dedikeret faglighed og frihed i din opgaveløsning.

Om stillingen

Det vigtigste for stillingen er, at din vejfaglige viden bliver sat optimalt i spil til gavn for din udvikling og til gavn for teamets samlede opgaveløsning. Din rolle vil bl.a involvere at være ansvarlig for projektledelsen af anlægsprojekter og sikre, at vores vejprojekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet.
Da vores drift er udliciteret, vil din rolle også i høj grad bestå i dialog med og styring af vores entrepriser på vejområdet, samt samarbejde med vores eksterne entreprenører. Herudover vil der også typisk indgå myndighedsopgaver.

Dine opgaver vil inkludere

Vi er først og fremmest spændte på at se din ansøgning, og hvis du kommer med solid vejfaglig viden, så er vi klar på at omfordele opgaver i teamet for at sammensætte din drømmestilling.

Din opgaver vil kunne omfatte
  • Bidrage til drift og styring af vejområdet
  • Projektledelse af nye anlægsprojekter fra de tidligste faser til færdiggørelse
  • Sparring med vores Planafdeling om de trafikfaglige aspekter ved byggemodning
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politiske udvalg

Du skal desuden være indstillet på at løse andre opgaver i teamet, når der er behov.

Vi forventer, at du

  • Har kompetencer, der gør, at du er i stand til at løfte opgaver på vejområdet. Vi forventer ikke, at du har en specifik uddannelse, men du kan evt. fx være uddannet ingeniør, vejingeniør, konstruktør, landmåler, landinspektør med flere.
  • Har erfaring fra vejområdet og gerne med vejloven
  • Er dygtig til samarbejde og vidensdeling og kan deltage i projekter som deltager eller projektleder
  • Gerne har erfaring med anlægsprojekter inden for veje, stier og byrum
  • Er god til at kommunikere med forskellige interessenter, herunder borgere, virksomheder, rådgivere og kolleger
  • Kan styre økonomien i et anlægsprojekt
  • Kan samarbejde med rådgivere samt vurdere rådgivertilbud og tilbud fra entreprenører.
  • Kørekort til bil er et krav. Vi har tilsynsbiler til rådighed.

Det vil desuden være en særlig fordel, hvis du har forståelse for den kommunale, politiske kontekst og kender til sagsgangen i en teknisk forvaltning.

Det praktiske 

Hvis du har læst med så langt, er du sikkert interesseret i at høre mere. Teamleder Christian Lundberg vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 68 15. Hvis du ikke kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Hvis du bliver ansat, vi du have din daglige gang på Rådhuset, som ligger kun 10 minutters gang fra offentlig transport på Helsinge St.
 
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og erfaring.

Tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale. Vi har flekstid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage.

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 10. august 2025. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi vil holde samtaler den 15. august 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.