Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Sygeplejersker til aftenvagt i Helhedsplejens Akutfunktion

Savner du super kollegaer så se her, vi søger sygeplejersker til spændende aftenvagtsstilling i Helhedsplejen Gribskov Kommune.

Gribskov Helhedspleje er i rivende udvikling. Vi søger derfor sygeplejersker, der trives med at veksle mellem opgaver af kompleks og instrumentel karakter, akutte opgaver og sygepleje, der i højere grad fordrer kontinuitet og relations opbygning.

Vores aftenvagt team  udvides og vi søger sygeplejersker, der har bred sygeplejefaglig viden og gerne erfaring med akutsygepleje, men ikke et krav.
I Helhedsplejen, vil du som sygeplejerske får medindflydelse på din daglige ruteplan i tæt samarbejde med de øvrige aften sygeplejerske og ruteplanlægger i vores team om aften.

Du vil referere til en leder og sammen med dine kollegaer have ansvaret for fremmøde, planlægning af ferie og fridage. Vi har et stabilt fremmøde og dækker for hinanden, hvilket bidrager til en større arbejdsglæde.

Som sygeplejerske i Helhedsplejen og som del af vores Akutfunktion kommer du både til at varetage opgaver, der typisk udføres af hjemmesygeplejen og opgaver, der ligger i den kommunale akutfunktion.

Du skal derfor

  • Kunne arbejde struktureret med klinisk beslutningstagning i samarbejde med et tværfagligt team bestående af terapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere samt farmakonomer
  • Kunne arbejde målrettet på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, bl.a. at tage ansvar for klinisk lederskab
  • Mestre grundlæggende sygeplejefaglig dokumentation og kunne arbejde systematisk med sygeplejeprocessen
  • Kunne arbejde selvstændigt, men samtidig være en holdspiller
  • Kunne udføre både grundlæggende og kompleks sygepleje af instrumentel karakter og vejlede kolleger med behov for oplæring i instrumentelle sygeplejeopgaver
  • Kunne være sparringspartner for alle faggrupper
  • Kunne arbejde helhedsorienteret både fra et borgerperspektiv og fra et fagligt perspektiv

Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og ønsker vi, at du skal opleve

  • God vagtplanlægning, der tager hensyn til sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
  • Mulighed for indflydelse, fordybelse og udvikling
  • Rigtig godt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Helhedsplejen - vi er sammen om borgernes forløb
  • Et godt læringsmiljø med adgang til faglig sparring, intern og ekstern undervisning
  • Er åbne og positive i alle samarbejdsrelationer
  • Sætter en ære i at være en god kollega
  • Udviser omhu og ansvarlighed i arbejdet
  • Er omstillingsparate. Lige nu skal vi i gang med til at udvikle og opbygge de små, tværfaglige, faste teams, som de nye Ældrereform fordrer

Om Helhedsplejen

Helhedsplejen er den kommunale hjemme- og sygepleje i Gribskov Kommune. Vi varetager pleje og sygepleje for ca. 1500 borgere. Vi er fire distrikter fordelt på tre lokationer og har lokaler i Helsinge, Græsted og Gilleleje og har sygeplejeklinikker i både Helsinge og Gilleleje.

Som sygeplejerske hos os, vil du blive tilknyttet distriktet i Helsinge, hvor alle aften sygeplejersker har base. Når du møder ind, vil du møde dine kollegaer og sammen planlægge jeres aften.

VI har et tværgående team af specialsygeplejersker og faglige koordinatorer understøtter faglig kvalitet og udvikling. Vi er ca. 270 medarbejdere – og bliver hele tiden flere. Som sygeplejerske i Helhedsplejen vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og plejebehov, som vi løfter i fællesskab og på tværs af faggrupper. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor både dine faglige, instrumentelle og pædagogiske færdigheder kommer i spil.

Vi er en arbejdsplads, der har fokus på forbedringer, kvalitet og kompetenceudvikling, og hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder tæt sammen med fagspecialister fra vores tværgående team.

Ny medarbejder i Helhedsplejen

Det er vigtigt for os, at du kommer rigtigt godt fra start.
Det sørger vi at sikre ved, at du modtager en grundig introduktion.
  • Du får et struktureret introduktionsprogram og opfølgende samtaler
  • Du får tildelt en mentor
  • Vi sørger for målrettet og individuelt tilpasset kompetenceudvikling i introperioden, f.eks. i brug af kommunernes dokumentationsmetode FSIII
  • Én-til-én undervisning med fagspecialister

Det praktiske

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Bibbie Løgstrup, på telefon 72 49 75 44. Vi byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. oktober 2025.

Stillingen er 28 timer med mulighed for op til 37 timer om ugen. Weekendvagt hver 2. uge.
Stillingen er i aftenvagten 5/2 eller 7/7 i tidsrummet 15:00-23:00 med mulighed for dagvagt op til 37 timer.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler

Ansøgningsfrist er søndag den 15. august 2025 kl. 12:00.
Vi forventer at afholde samtaler uge 34, 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.