Har du lyst til at videreudvikle økonomistyringen på den kommunale velfærd.
Jobbet er for dig som har lyst til at træde ind i en central funktion, hvor du formidler dine analyser og nøgletal til brugbar viden for politikere, direktører amt område- og tilbudsledere på beskæftigelse- og voksensocial området.
Søg jobbet hos os, hvis du har lyst til at blive del af et stærkt kollegialt fællesskab.
Om jobbet
Da vores kollega går på pension har vi en ledig stilling, som økonomikonsulent på beskæftigelsesområdet. Hovedopgaven vil være på beskæftigelsesområdet kombineret med opgaver på voksensocialområdet.
Styring og analyse består af 13 medarbejdere.
Vi koordinerer, udarbejder og følger op på kommunens budgetter og samarbejder med fagområder om styring og økonomisk drift.
Vi har en bred berøringsflade i hele kommunen og er tæt på den kommunale ledelse.
Du har mulighed for at blive økonomikonsulent i en tid, hvor der er reformer på vej på alle velfærdsområder og du kommer til at samarbejde tæt med beskæftigelsesområdet i implementeringen af beskæftigelsesreformen.
I Gribskov kommune arbejder vi med konceptet ” Fremtidens Kommune ”, hvor vi arbejder med udviklingen af velfærdsområderne på nye og utraditionelle måder f.eks. ved øget inddragelse af lokale samfund, styrket tværgående samarbejde og langsigtet budgetlægning.
Vi arbejder på at styrke vores evner inden for datadrevne analyser og udvikling af ledelsesinformation og vil sætte pris på dit input og forslag til at udvikle dette sammen med os.
Dine primære opgaver vil være
- Budgetlægning, herunder løbende opfølgninger
- Optimerer økonomistyring med fokus på øget brug af data
- Udarbejde analyser f.eks. på førtidspensionsområdet
- Målrette ledelsesinformation til både institutionsledere, direktører og politikker på beskæftigelse og voksensocialområdet
- Controlling og sparring med botilbuds- og områdeleder på beskæftigelse og voksensocialområdet
- Koordinering af inputs fra forskellige områder og udarbejdelse af økonomirapportering til politisk niveau
- Udarbejdelse af politiske dagsordner
- Dialog og sparring il centerchef og direktion
Hos os bliver du del af en arbejdsplads, hvor vi vægter godt kollegaskab højt. Selvom du løser dine opgaver selvstændigt, er der altid sparring at hente hos dine kollegaer. Vores struktur er flad, og vi er faglig stolte.
Om dig
Du har erfaring og viden om økonomi, processer og formidling af økonomiske problemstillinger. Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunal økonomi og meget gerne fra beskæftigelses og/eller voksensocialområdet.
Det vigtigst for os, er at du har eller er klar til at tilegne dig viden om velfærdsområderne. Jobbet kræver at du er udadvendt og kan opbygge og vedligeholde tillidsfulde samarbejdsflader med alle ledelsesniveauer på beskæftigelse- og voksensocialområdet og kan formidle økonomiproblemstillinger til andre faggrupper.
Jobbet kræver stor selvstændighed, og vi forventer, at du tager ansvar for egne opgaver, går struktureret til værks, kan bevare overblikket.
Det praktiske
Hvis du har læst med så langt, må du være interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale med hinanden.
Leder af styring og analyse Lene Jørndrup vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 63 07 og kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge inkl. frokostpause. Herudover har vi flextid og det er muligt at aftale hjemmearbejde.
Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og dine kompetencer.
Tiltrædelse den 1. august 2025.
Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 15. juni 2025.
Vi glæder os til at modtage det.
1. samtale forventer vi at afholde den 20. juni 2025. En evt. 2. samtale vil blive afholdt den 23. juni. 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.