Gå til sidens indhold

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune

Fraværskonsulent til Team Forebyggelse og Afklaring

Vil du være med til at få børn og unge med skolefravær tilbage i fællesskabet?
Vil du medvirke til, at børn og unge igen oplever glæden ved at deltage i de lokale fællesskaber?
Har du stærke praksiserfaringer med at motivere børn til at komme tilbage i skole?
Formår du at opbygge tillid hos børn – i tæt samarbejde med familie og skole?
Så er det måske dig, vi søger til en af to nyoprettede stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2025.

Om indsatsen – og din kommende funktion

I Gribskov Kommune ønsker vi, at alle børn bliver en del af et fællesskab og lykkes godt i livet. Vi ser desværre en stigning i antallet af børn i fuldt skolefravær. Det vil vi gøre noget ved.

Derfor opretter vi nu en ny fraværsfunktion, hvor to nye medarbejdere skal arbejde tæt på børnene og deres hverdag – med fokus på at få børn i skolealderen tilbage til skolen og de sociale fællesskaber.

Indsatsen forankres i kommunens nye Team Forebyggelse og Afklaring – et sammensat og dynamisk team, hvor den fremskudte socialfaglige indsats (FSI) og dagvagten samles i én enhed Afklaringsteamet. Teamet består pr. 1. august 2025 af 9 rådgivere og har ansvar for underretninger, akutte vurderinger, screening, familieorienteret vejledning, sparring med skoler og dagtilbud.
Du vil få en hverdag, hvor arbejdsstedet er dér, hvor barnet er – i hjemmet, på skolen og i andre relevante sammenhænge. Din opgave bliver at etablere tillid, struktur og motivation, og arbejde målrettet med barnet og familien i tæt samarbejde med skolens personale.

Fraværsfunktionen – nytænkning og praksis i samspil

Skolefravær har ofte komplekse og sammenvævede årsager, og fremmøde kan være svært, når mistrivsel eller fastlåste mønstre fylder. Derfor skal du som fraværsmedarbejder kunne sætte hurtigt ind og skabe skræddersyede, fleksible og vedholdende forløb, som tager udgangspunkt i barnets situation og dets omgivelser.
Vi tager afsæt i nyeste forskning og kobler det med pædagogisk og socialfaglig praksis, så vi sammen udvikler et solidt fundament for arbejdet. Du bliver en del af opbygningen af tilbuddet – og har mulighed for at præge metoder og samarbejdsformer fra starten.
Du vil arbejde tæt sammen med faglige nøglepersoner og rådgivere – og indgå i koordinerede, tværfaglige forløb, hvor barnet, familien og skolen er i centrum.

Eksempler på opgaver

  • Tæt kontakt til elever og forældre – fx via samtaler, praktisk morgenstøtte, daglig opfølgning, kort sagt du går med barnet.
  • Deltagelse i møder og aftaler med skoler og samarbejdspartnere.
  • Støtte barnet i at deltage i fællesskaber – i skole, SFO, klub eller tilsvarende.
  • Være til stede i barnets hverdag – som en kontinuerlig og tryg relation.
  • Bidrage med løbende sparring og koordinering i det tværfaglige samarbejde.
  • Systematisk dokumentation og opfølgning på indsatsen og effekter.

Om dig

Vi søger en kollega, der:
  • Trives i en kompleks og varieret hverdag, og kan arbejde i mange kontekster.
  • Skaber professionelle og trygge relationer til børn og deres familier.
  • Er vedholdende og bevarer roen og trygheden for barnet i vejen tilbage til skole.
  • Er nysgerrige og modig – og har lyst til at gå nye veje.
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere egen arbejdsdag.
  • Har blik for både det enkelte barn og de omgivelser, det er en del af.
  • Har erfaring med børn i udsatte positioner – fx som pædagog, lærer eller lignende.
  • Har en anerkendende tilgang og et ressourceorienteret menneskesyn.
  • Kørekort er en fordel.

Vi tilbyder dig

  • En værdibaseret organisation, hvor der er plads til udvikling og nytænkning.
  • En mulighed for at opbygge en helt ny funktion sammen med en kollega.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed, humor og fælles ansvar vægtes højt.
  • Tæt sparring og samarbejde med dygtige kolleger fra mange fagområder.
  • Fleksibilitet i opgaveløsning og fokus på meningsfulde arbejdsdage.

Om os – Familierådgivningen i Gribskov Kommune

Vi er en del af Center for Sociale Indsatser og arbejder tæt sammen med PPR, Sundhedsplejen og Familieindsatsen – og naturligvis skoler og dagtilbud.
Vi har base i en ny, moderne administrationsbygning i smukke omgivelser tæt på Helsinge station – og vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og fleksibilitet.
Du kan læse mere om vores fælles værdier og børnesyn i vores Børne- og Ungepolitik.

Det praktiske

Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest muligt
Arbejdssted: Helsinge og ude i barnets kontekst (hjem, skole, fællesskaber) i Gribskov Kommune.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest

Kontaktpersoner:
– Mia Frigast, Teamleder: telefon 72 49 61 63 (kan ikke træffes 3.–11. juni)
– Marianne Vinther Nielsen, Faglig koordinator og projektansvarlig: telefon 72 49 61 73

Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist og Samtaler

Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025 kl. 23.59
Vi afholder første samtale den 1. samtale: 17. juni og anden samtale den 24. juni 2025

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.